Regnen siler, som så ofte, ned over Fredericia. Men der er liv i byen. Med paraplyen som våben mod regnen går mange med poser fra de lokale butikker. Hos De Meza i Gothersgade var der også gang i den. Som så ofte før er indehaver Jesper Juul Madsen i fuld gang med et nyt og skørt påfund, men han har alligevel tid til lige at fortælle lidt om de nye ting i butikken.

Hos De Meza har man fra butikkens start haft et udvalg af håndsyede italienske bukser af mærket Tramarossa. “Det er en helt ny verden, når du får dem på”, siger Jesper Juul Madsen. “De er stærkt vanedannende. Det er bukser af den højeste kvalitet, og bukser man ikke finder magen til. De er helt fantastiske”, fortsætter han.

“En fed ting ved dem er også, at man får sine initialer i lommen. Det betyder ikke meget for bukserne, men det er en fed lille ekstra detalje”, siger Jesper. “Men det fedeste par er dem her”, siger han og peger på et par bukser, hvorpå der hænger et skilt med et nummer. “Det er bukser hvor knapperne er belagt med 18 karat guld. De er nummererede og i et begrænset oplag”. 

“Tja, hvad kan man ellers sige. Det går godt. Vi er glade for at være her – og så er vi så småt ved at gøre klar til foråret. Det er de lyse og lækre farver der præger foråret 2020”, siger Jesper.

“Nu var jeg da også helt ved at glemme det! Vi har fået Armani til byen igen. Det er bare indbegrebet af kvaltiet”, siger han.

Noget nyt for De Meza er også den nyåbnede webshop, demezamode.dk, hvor man kan finde hele varesortimentet – og hvis du bestiller til postnummer 7000 garanterer Jesper levering indenfor 24 timer, enten af ham selv eller af en af hans dygtige ansatte.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer