Hvis man elsker at grille – eller drømmer om at lære det – så kommer muligheden nu nærmest rullende lige til døren. Webers grilleksperter rejser nemlig i øjeblikket landet tyndt for at afholde inspirerende hands-on sommergrillkurser og dele grilltips.

Den 21. juni afholdes grillkursus hos Frishop i Fredericia. Tag gerne din grillmakker med, så I sammen kan afprøve nyt grilltilbehør og få en ekstraordinær oplevelse. Jeres nyhøstede erfaringer er lige til at tage med hjem på terrassen.

– Interessen for at grille har bidt sig fast rundt om i danskernes haver. Vi mærker det tydeligt, når vi år efter år rejser rundt med grillkurserne. Deltagerne udviser en fantastisk nysgerrighed og lyst til at lære endnu mere om at grille. Det er derfor velbegrundet, at danskerne har sat sig solidt på tronen som det mest grillende folkefærd i verden i forhold til befolkningens størrelse, fortæller Anders Jensen, Expansion & District Manager Grill Academy Nordics.

Denne sommer foregår grillkurserne som en blanding af praktik ved grillen og grillkokkenes demonstration af grillteknikker og produkter, så der bliver rig mulighed for at suge til sig i løbet af de 3 timer, som kurset varer.

Fire fristende serveringer

Kursusdeltagerne får mulighed for at prøve kræfter med både gas-, kul- og den nye digitale elgrill, når de går i lag med den menu, som grillkokkene har sammensat. De kan se frem til spændende snacks og ikke mindre end fire lækre retter. Hvis Cote de boeuf, brie/bacon sandwich, cheesy nachos, oliven- og fetafyldt kyllingebryst samt kokospandekager med grillet ananas lyder fristende, så er sommergrillkurset lige noget for dig.

– Med grillkurserne vil vi gerne fortsætte med at udvikle den danske grillkultur og i øvrigt sprede glæden ved at grille. Alt kan jo grilles, man skal bare lige lære hvordan, slutter Anders Jensen.

Weber grillkurser afholdes i samarbejde med Weber-forhandlere, og i alt arrangeres mere end 70 grillkurser i løbet af sæsonen. Tilmelding sker på Weber.com, der er 48 pladser på hvert kursus, og det koster blot 349 kr. at få pudset grillformen af. Læs mere på Weber.com