Så er det atter tiden for det populære julespil fra Lions. Det er Lions klubben i Fredericia der står bag julespillet, som i år afholdes for 46. tyvende gang.

Carsten Sørensen fra Lions Fredericia oplyser, at lodsedlerne kan købes fra den 30.10.2019, og helt frem til den 11.12.2019.

Der er i år 17000 lodsedler til salg og lodsedlerne koster som sædvanlig kun kr. 10,-. Der er igen i år tale om et straks lotteri, så man omgående kan se om man er heldig og har vundet.

Der er i alt 55 hovedgevinster á min kr. 1000,- og derudover 525 gevinster á min kr. 100,- i værdi.

Lions julespil bygges op om donerede gevinster fra forretningslivet i Fredericia, der sponserer diverse gavekort. Desuden sørger Elbo bladet for synliggørelse af lotteriet i  avisen, det vil ske den 5.11. – 19.11 og den 3.12. 

Carsten Sørensen fra Lions fortæller at julespillet gav sidste år et overskud på kr. 147.257,- og det er nogle af disse penge som vi allerede i julemåneden giver tilbage til lokalsamfundet til værdig trængende. Sidste år uddelte vi allerede medio december kr. 40.000,- ud til Dansk Folkehjælp, Frelsens Hær, Udsattes jul gennem Frivilligcentret og Anja´s Jul, et julearrangement til værdigt trængende, som blev holdt på Trinity.

Ved at støtte disse ved vi at vores donationer kommer ud til rette vedkommende, som alle holder og uddeler gaver og lave julearrangementer for rigtig mange mennesker.

Desuden gav vi kr. 25.000,- LIONS PRISEN i Fredericia, som gik til Frivillig Center og som blev brugt til Særlig Søndag et projekt for socialt udsatte i Fredericia for at skabe oplevelser sammen.

Derudover støtter Lions løbende gennem året mange gode sociale formål bl.a. Lions Krise og Hjælpefonden, og Lions Handikaplejr, Stafet for Livet, Hybyhus ferietur, Othello ferietur, KFUM soldaterhjem, Knæk Cancer, Team Alko, Fredericias Provsti´s familieferie, Michaelis Kirke (styrk ægteskabet), operation Gensyn, AK Heros, 9 klasse på Kirstinebjerg skolen, Lions ungdomslejr og mæslingekampagnen, derudover har vi sammen med flere andre Lions klubber støttet et par børneprojekter i Afrika, og i sommer da et par af vores medlemmer var i Gambia, fik vi også her lejlighed til at hjælpe et børnehjem,  senest har vi  givet et tilskud til skytten Jan Winther i forbindelse med hans deltagelse i VM i Australien.

Vi er meget glade for den støtte vi får til at afholde lotteriet, og dermed give os mulighed for at støtte mange gode formål lokalt, nationalt og internationalt.

Og desuden er vi glade fordi vi år efter år bliver støttet af de mange, der køber vore lodsedler.

Hos os gælder det, at der går kr. 0 til administration, vi sørger for at det via vores samarbejdsklubber kommer ud til de enkelte modtagere. 

http://bit.ly/lolalecture
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer