Da Danmark blev besat valgte diplomaten Henrik Kaufmann at gå imod sin egen regering og lave en aftale med USA. Det har Christina Rosendahl fået en ny dansk film ud af, der beskriver ham og hans kone på en ny måde. Vi har talt med instruktøren.

Filmen foregår i en af de mest dramatiske perioder i dansk historie. Den 9. april 1940 bliver Danmark overfaldet af Tyskland, der med Adolf Hitler i spidsen er i gang med at bringe Europa under kontrol. Den danske regering blev overrasket tidligt om morgenen, og det stod hurtigt klart, at man stod overfor en overmagt. Den kendsgerning indledte samarbejdspolitikken der i store træk gik ud på at skåne Danmark fra følgerne af en krig. Men det betød også at man overgav sig til fjenden, praktisk talt uden kamp, hvilket også kunne tolkes i udlandet som om Danmark ikke var på den rigtige side i den verdenskrig, der omflammede verden.

Men i USA var den danske ambassadør ikke med på overgivelse. Amerikanerne havde væsentlige interesser i Grønland og det er det emne, der er på spil i “Vores mand i Amerika”. For dem der ikke kender historien kan man dermed med fordel gå ind og se filmen. Virkeligheden var nemlig spændende, så filmen bygger på et historisk grundlag, hvor hele landet var kastet i ulykke.

Vi møder instruktøren ved øverste trin i Panorama i Fredericia. Biografpersonalet har sørget for kaffe og hjælp, så da vi er klar til at snakke om filmen, er der en god stemning. I forvejen har Filminstituttet i deres pressemateriale beskrevet filmen med et snit af feministisk nytænkning, men det er mere balance, der kommer frem i løbet af snakken med Christina Rosendahl.

“Jeg tror at der er mange danskere, der ikke kender den her historie. Så jeg prøver at dele et stykke afgørende Danmarkshistorie. Det bærer tråde helt op til i dag i forhold til vores forhold USA og Grønland. På den måde er det også en historie, der er meget aktuel lige nu”, fortæller hun.

Panorama i Fredericia havde inviteret publikum til at kunne høre Christina Rosendahl fortælle om “Vores mand i Amerika” efter forestillingen. Det blev til mange interessante fortællinger om, hvordan det er at sætte en historie sammen. Historiebøgerne fortæller meget om Henrik Kauffmann, hvor det specielt er historikeren Bo Lidegaards værk “I Kongens navn” der har behandlet emnet tilbunds. Det er også Lidegaard, der har inspireret Rosendahl til at grave sig helt ind i historien om det spetakulære forløb mod den danske regering.

Publikum hører om “Vores mand i Amerika” (Foto: FA)

Har du haft nogle særlige udfordringer ved at lave den her film?

“Det kan godt være lidt kompliceret materiale med politik og forsvarspolitik. Jeg har gjort mig umage med at gøre det let forståeligt og også en følelsesmæssig fortælling, så det ikke bare er en masse snakkehoveder. Henrik Kauffmann er en mand, der har et embede hvor han skal tage imod ordrer. Og det beslutter han sig for ikke at gøre, så han er jo en karakter. Han er en potentiel farlig karakter, men da han i den sidste ende får Danmark landet på den rigtige side, skifter han fra at være en landsforræder til at være en helt”, uddyber Rosendahl.

Dynamikken i historien er netop Kauffmanns enrådighed, ulydighed under samarbejdspolitikken – en politik der senere kan tilskrives at have haft stor betydning for Danmarks tilhørsforhold til den vestlige alliance. Vi skulle halvvejs gennem besættelsen før samarbejdspolitikken ophørte. Den 29. august 1943 gik den danske regering af og resten af besættelsestiden blev Danmark regeret af tyskerne. Indtil da kunne resten af verden ikke være sikker på Danmarks reelle sindelag. Samarbejdspolitikken har været en af efterkrigstidens store stridsemner indenfor historiefaget.

“Jeg har gjort mig meget umage med at give folk muligheden for at vurdere om han er en helt eller en forræder. Jeg har ikke lyst til at sige, at han er det ene eller det andet. Jeg tror at han er begge dele”, siger Christina Rosendahl.

Udover at fortælle om diplomaten Kauffmann har Rosendahl også valgt at fortælle om hans kone. Han opnår adgang til præsident Roosevelt fordi hans kones far kender præsidenten, og hun bliver en vigtig del af fortællingen. Men det er også tragedien for parret, der fanger instruktøren i hendes formidling:

“Hvorfor skal det ende så galt for det par, der valser rundt på de bonede gulve og forsøger at lave verdensfred”?

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer