Alle medarbejderne hos VW Fredericia. 20. juni 2017

Gennem 60 år har Autogaarden Fredericia leveret Volkswagen til områdets billister fra Egeskovvej af. Siden den spæde start i 1954 i Købmagergade er der sket meget. “Bilen” blev ”folkelig” og udvidede danskernes Europageografi til moderne driftssikre kvalitetsbiler i et lineært design – og til erhvervslivets elskede transportmaskine. Budskabsfabrikken besøger Henrik Kjærgaard, der er anden generation af Kjærgaard-familien på Egeskovvej i Fredericia og hører hans fortælling.

 Af Andreas Dyhrberg Andreassen

 Jeg parkerer bilen foran VW i Fredericia på Egeskovvej. Klokken er lidt før ni, hvor salgsafdelingen åbner, så jeg går ind ad værkstedsindgangen. Skydedørene åbner sig og et ”godmorgen” fra værkførerne i modtagelsen, møder mig. Jeg spørger efter Henrik Kjærgaard. De kalder på ham og byder mig en kop kaffe, imens jeg venter. Jeg går hen til sofaafsnittet, hvor kaffemaskinen står og tager en kop. Koppen er forsynet med et VW-logo. Jeg trykker på knappen og den sorte kaffe fylder min kop. Jeg vender mig om, da jeg hører Henrik sige, ”godmorgen”.

Han inviterer mig ind på sit kontor, der ligger bagved modtagelsen. På kontoret står en række af Volkswagens kendte biler, bl.a. ”VW-bussen” fra 1952, som Henrik har købt af en kunde. Den er udført på smukkeste vis i træ.

”Kunden, jeg købte den af, har selv leget med den som barn og hans børn har også leget med den. Den har holdt godt. Det er kvalitet og en dejlig fortælling. Jeg kunne slet ikke stå for den. Den skulle da stå her ved os”, siger Henrik med et smil.

VW-Træbussen fra 1952, som Henrik Kjærgaard har købt af en kunde.

Henrik har haft biler på hjernen hele livet. Faren havde et tankstationværksted på Fyn, var sidenhen forpagter af en Mobil tankstation i Vejle, inden de ramte Fredericia.

Henrik husker også tydeligt sin første bil: ”Det var en Golf II, den frembringer mange minder. Når man er 18 år og bliver ejer af en Golf, så mærker man en særlig frihed og livsnydelse, som kan være svær at beskrive. Der er nogle biler, som man bare husker – og min Golf II var en af dem, som jeg gjorde meget ud af. Jeg pudsede den, plejede den og byggede den om. Den stod skarpt og står stadig skarpt i min hukommelse.”

Det naturlige generationsskifte

Henrik Kjærgaard er anden generation i Familien Kjærgaard, der kan kalde sig bilhusejer. Henrik købte forretningen i 2005 af sin far, Flemming, der havde ejet bilforretningen på Egeskovvej i Fredericia siden 1985.

Selvom Henrik først uddannede sig til tøjmand ved MR i Middelfart, blev han bilmand, men han fortryder ikke sin første uddannelse. Det var et valg, der var sundt: ”Jeg er glad for, at jeg lærte et servicefag i en anden branche. Jeg har samme diskussion med mine børn i dag. Men jeg tror på, at det er vigtigt, at vi ser noget andet og oplever noget på egen hånd,” fortæller Henrik.

Han læste senere til biløkonom, men mærkede ikke et pres for at overtage farens forretning. Men han mærkede, at tanken om ejerskab var på vej – det kom naturligt til ham. Hans kærlighed for branchen og ikke mindst, det at se sig selv i bilgamet gennem mange år, blev da også hans levevej.

”I dag kan jeg faktisk ikke forstille mig at lave andet. Jeg er ikke fanatiker, men jeg er opvokset med det og haft det helt inde på kroppen fra, jeg var lille.” siger Henrik og drikker af sin kaffe.

Henriks læreplads blev derfor farens bilforretning. Her var han, når han ikke passede biløkonomstudierne på Niels Brock i København. Han fordybede sig i forretningen og i skoleprojekterne, men prøvede samtidig kræfter med salgsafdelingen. Det var nyt for ham. Han havde tidligere arbejdet som fejedreng og hjulpet til i klargøringen, men salgsafdelingen var nyt land.

”Det var her, at jeg begyndte at se mig selv i branchen. Jeg så mulighederne, fik ideerne og ikke mindst, nød arbejdet, hvilket jeg stadig den dag i dag, tror på betyder alt, for de valg, man tager. Man skal brænde for det, man laver, ellers bliver det ikke godt.”

Hvordan var det at arbejde sammen med din far?

”Altså, hvis du tror, at det var sådan en kamp, mellem far og søn, som man tit skildrer, så tager du fejl. Der var ikke noget på kryds eller tværs. Det var ganske normalt for os at arbejde sammen. Jeg fik gradvist lov at styre dele af forretningen og lærte de kompetencer, jeg skulle bruge. Min fars tid var dog en anden tid end i dag. Den hierarkiske opbygning er brudt ned i dag. Vi arbejder anderledes i dag, hvor en lærling godt kan ”fyre” en god bemærkning af,” siger Henrik og uddyber:

”Det gjorde man bare ikke dengang. Tiderne har kort sagt ændret sig – og det har ledertyperne også. Jeg arbejder i en mere flad organisation, hvor hierarkiet som lærlingehistorie viser, ikke er som i ”gamle dage”. Der er ikke langt fra positionerne i virksomheden. Alle er vigtige brikker. Alle ledere er selvbærende og derfra kan alle tale med hinanden. Det nyder jeg!”

Da Henrik Kjærgaard var udlært, fik han ansvaret for SEAT Middelfart. Den butik drev han i fem år, men måtte stoppe, da fabrikkens krav ikke harmonerede med den økonomi og model, som Henrik og faren foretrak. Det betød, at Henrik vendte retur til Egeskovvej:

”Sådan var det. Det havde været en god og lærerig tid, men jeg nød alligevel at være retur på Autogaarden. Jeg startede som sælger i 2001 og blev sidenhen salgschef. Jeg lærte mange ting dag for dag, og fik gode kunderelationer. Det var en fornøjelse. I 2002 blev jeg gift med Ann, som jeg havde været kærester med siden 1992. På alle måder skete og sker der så mange fantastiske ting i vores liv.”

I dag er der 32 medarbejdere hos VW Fredericia og ancienniteten er høj. Det giver virksomheden mange styrker. Viden, erfaring og knowhow er bevaret. Samtidig får medarbejderne, de kompetencer, de skal have. ”Vi arbejder sammen for vores mål og vi trives godt med hinanden. Derudover sætter jeg stor pris på mine medarbejders personlighed og den kemi, som vi har. Den skal være god – og det er den her.”

Mekaniker Allan Sørensen har været ansat hos Autogaarden siden 1972.

Da vi senere går en runde, møder jeg Allan Sørensen, der har været ansat på Egeskovvej siden 1972, men der er flere med mange år på bagen. Smilene er da også store, da jeg griber kameraet og tager billeder. Mange laver jokes, humøret er kort sagt: Løssluppent, men fokus på arbejdet rammer, så snart jeg har taget billedet.

Finanskrisen ændrede alt, men satte også kundeservicens i fokus

”Vi mærkede ”Finanskrisen”, siger Henrik og fortsætter: ”Den gav os to hårde år, hvor vi også var hårde ved os selv, men det var nødvendigt for at komme bedst muligt igennem. Værdiansættelsen af brugte biler og nedgangen i nyvognssalget var enormt. Det vendte stille og roligt i 2010,” siger Henrik og fortsætter:

”Alle kunder blev mere bevidste og udviklede samtidig en god portion viden om vores sortiment, men det er godt for os. Vi har et solidt sortiment og brand. Vi har faktisk ikke solgt så mange biler før, som vi gør i dag. Vi har næsten dobbelt op på nyvognssalget og ikke mindst, som du selv ser, travlhed på værkstedet, hver dag.”

Ejer Henrik Kjærgaard bag skrivebordet.

En stor del af travlheden kommer fra de tilfredse kunder, som kommer fra hele regionen i almindelighed og i særdeleshed Trekantområdet. Kundetilfredsheden kommer fordi, at VW Fredericia tænker på kunderne hele tiden:

”Vi arbejder kontinuerligt ud fra, at vi skal være Danmarks bedste VW-forretning. Vi er hele tiden opmærksomme på vores kunder, vi er lydhør og vi finder de løsninger, som kunderne efterspørger og så betyder relationer meget. Vi bestræber os på at have gode relationer til vores kunder, og her kommer det os til gode, at vi har ansatte med høj anciennitet, for vi kender vores kunder”, fortæller Henrik.

Volkswagen Fredericia har i mange år scoret gode resultater på kundetilfredsheden – og to gange i top. Butikken møder kunderne i øjenhøjde, men det er også nødvendigt:

”Vi kan ikke skrue i bilerne anderledes end andre dygtige VW-mekanikere. Vi går naturligvis op i at besidde en stor portion faglighed, men vi skal give kunderne en anden oplevelse med vores setup, dedikation og gode relationer. Vi har en stor og åben butik, hvor vi hele tiden er synlige og til stede for vores kunder og vi vil dem. Det er nok den helt store forskel”, siger Henrik.

Hvad bringer fremtiden?

”Uh, det er et stort spørgsmål. Hvis du mener førerløse biler, så kommer de naturligvis, men der er lang vej endnu. Nutiden og fremtiden er helt sikkert, at alle indser, at kunderne og medarbejderne er de vigtigste elementer i en virksomhed. Her opstår værdierne for forretningerne – og selvom vi har et unikt, solidt og elskede brand i vores forretning, så skal vi også være i topform og i top for at overleve. Der kommer til at ske meget de næste 5-10 år. Mange taler også om digitale forretninger, men det kommer også an på mange parametre, og jeg ser stadig flere og flere nyde den personlige kontakt. Jeg ser også stadig vores enemærke, Volkswagen, som den rigtige vej, vi skal være de bedste til det mærke. Derfra kan vi tale om delebiler, leasing og mange andre emner, så det bliver spændende at følge. Vi ved dog, at kunderne forventer, vi er de bedste og er der for dem. Det er her oplevelsen opstår, når man er den bedste til noget,” fortæller Henrik.

Vi går en tur i forretningen og ser værksted, bogholderi, salgsafdelingen, lageret med reservedele og administrationen. Der er gang i maskiner, computere og telefonerne kimer.

Billede af medarbejderne ved Autogaarden i Fredericia i 1957.

Hvad med din far, kigger han stadig forbi og ser den forretning, han overtog i 1985?

”Min far kommer stadig og drikker en kop kaffe i butikken i ny og næ og får sig en bilvask, men ellers nyder han tilværelsen som pensionist. Men det er altid dejligt at have besøg af ham,” fortæller Henrik

Vi tager nogle billeder af Henrik på kontoret, hvor billeder af børnene, der i dag er 13 og 15 år, står tæt ved Henriks arbejdsstation, lidt derfra hænger en Team Rynkeby-trøje: ”Ja, jeg cyklede med Team Rynkeby til Paris i 2012 og 2013. Vi støtter stadig børnecancersagen. Det er bare en god sag at give igen på og så er det ganske enkelt magisk at køre opad Champs-Élysées. Men min kondi er ikke til det i dag. Jeg nøjes med de mange skridt i forretningen og gåturene med vores Yorkshire Terrier, derhjemme,” slutter Henrik vores interview med et smil.

Sådan det ud i 1960’erne ved Autogaarden i Fredericia