Daginstitutionen Voldly var tirsdag på den nordlige del af Østerstrand , hvor de undersøgte vandets hemmeligheder sammen med institutionens børn, der havde en aktiv dag ved vandet.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Voldly er en natur- og bevægelsesinstitution for børn fra alderen 0-6 år, hvor børnene er ude i naturen, tilrettelagt ud fra det enkelte barns formåen. Turenes formål er en vekselvirkning mellem spontanitet, at gribe nuet samt læring, hvor børnene får udviklet deres motorik, får brugt deres sanser og lærer om natur og miljø.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Tirsdag gik turen til den nordlige del af Østerstrand ved Fælledvejs-kvarteret, hvor børnene udforskede vandets hemmeligheder via forskellige aktivteter.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Man kan stryge rejer, og se om man er heldig, man kan kaste med en fiskestang, man kan røre ved ting, kigge på dyrene i vandet og få dem i hænderne så man lærer at blive undersøgende og nysgerrig på tingene i vandet,” siger pædagog Lonnie Roest og kommer ind på, hvordan børnene synes det er at have sådan en dag:

“De synes, at det er fedt, og nogen når ikke lige i vandet, men det, at man render ved vandet en hel dag synes de er fedt,” siger hun.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Hvordan kommer man på sådan en idé som den her?

“Vi afholder onsdag en Videnskabsfestival, og så søgte vi en fond og blev enige om, at vi ville arrangere det her,” fortæller Lonnie.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det sker ugentligt, at Voldly er på tur, og det er noget børnene elsker.

“Børnene synes, at det er superfedt at komme ud på den her måde Hele Kirstinebjergdistriktet har muligheden for at komme her. Man skal bare gå ind i huset her, og så er alle tingene klar,” slutter Lonnie.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
www.fcfredericia.dk