En ubehagelig video hvor en yngre dreng bliver udsat for voldelig og ydmygende behandling begyndte i går at florere på de sociale medier. Den blev efterfølgende slettet, men hændelsen er nu gået videre til politiet, der efterforsker sagen.

I videoen, der florerer på de sociale medier, ser man en ældre dreng, der slår og ydmyger en yngre dreng. På videoen sidder den yngre dreng på en legeplads i skolegården på Kirstinebjergskolen på Indre Ringvej, hvorefter den ældre dreng filmes, mens han går og begynder at slå den lille dreng. I videoen ser man, hvorledes den lille dreng skal fokusere på en finger, hvis han ikke skal have lussinger. Når han ikke kan fokusere, får han en lussing. Episoden filmes i cirka et minuts tid.

Efterfølgende er hændelsen endt hos Sydøstjyllands Politi, der bekræfter, at der har været en episode, og at denne er anmeldt:

– Mandag klokken 23:00 har vi fået en anmeldelse om mulig vold på Kirstinebjergskolen afd. Indre Ringvej i lørdags. Der er sket en voldelig hændelse, og i den forbindelse er en 13-årig dreng sigtet for vold. Videoen er så havnet på sociale medier, og sådan en video må man selvfølgelig ikke dele og den del efterforskes. Vi efterforsker også episoden, og da der kører en straffesag mod ham, kan vi ikke sige yderligere pt., siger Kenneth Nielsen fra Patruljecenter Syd.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Karen Møberg
Karen Møberg
12:28 - 4. maj 2021 12:28

Disse voldsepisoder måtte jo også komme til Fredericia, for de findes jo over hele landet, og det gælder alle aldersgrupper, derfor skal konsekvensen være afregning ved kasse et uanset alder.