Flere udenlandske stjerner har meldt afbud til håndbold-VM, der afholdes i Egypten. Danmarks Mikkel Hansen har overvejet det samme, og gør det stadig.

I sidste uge skrev vi, at de egyptiske VM-arrangører vil lukke op mod 5.000 tilskuere ind til kampe på trods af Covid-19 situationen. I forvejen har en række tyske profiler meldt afbud som følge af, at de ikke vil leve i den boble, som nationerne kommer i til VM-slutrunden. Det drejer sig om Hendrik Pekeler, Steffen Weinhold, Patrick Wiencek og Finn Lemke, og i forvejen har der også været debat om det er fysisk forsvarligt at deltage for flere spillere med tanke på, at der lige har været Final4 og der venter en OL-slutrunde til sommer.

Danmark er en af de nationer, hvor der ikke er nogen, der har meldt afbud, men det kan dog ende med at komme, da Mikkel Hansen overvejer situationen.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke havde overvejet at melde afbud og ikke stadigvæk overvejer det – eller i hvert fald afventer information om, hvordan det skal afholdes, og hvordan arrangørerne i virkeligheden har tænkt sig at gøre det forsvarligt,« siger den danske stjerne til Jyllands-Posten.

VM-slutrunden i Egypten afvikles fra d. 13. – 31. januar.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer