På grund af coronakrisen udsættes VM i orienteringsløb fra juli til oktober 2020. Udsættelsen betyder, at budgettet for arrangementet ikke er tilstrækkeligt. Der er blandt andet behov for forlængelse af to ansættelser og en forventet nedgang i deltagerantal på publikumsløbene. 

Dette beregnes til en merudgift på samlet 1 mio. som skal fordeles blandt de deltagende parter. Fredericia Kommunes andel udgør 125.000 kr.

Trekantområdet har i 2016 indgået aftale med Sport Event Danmark, Det internationale Orienteringsforbund og Det nationale orienteringsforbund om afvikling af VM i orienteringsløb i juli måned 2020 i Fredericia, Vejle og Kolding kommuner, som også er deltagende parter i begivenheden. Fredericia Kommune har bevilget 651.000 kr. til arrangementet. Pengene er allerede tilgået Trekantområdet.

Ønsker Fredericia Kommune ikke at deltage i VM i orienteringsløb i oktober 2020 anses det bevilgede beløb på 651.000 for at være tabt.

“Vi har været så heldige og dygtige, at vi har tiltrukket VM i orienteringsløb i Trekantområdet. Det skulle have været i juli, men det bliver det ikke. Grunden til at vi behandler det her er, at det bliver dyrere. Det indstilles at vi betaler beløbet fra brandingpuljen. Vi har i forvejen investeret 650.000 i denne store begivenhed med TV-transmission og det hele”, lød det fra Borgmester Jacob Bjerregaard.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer