Fredericia Bibliotek inviterer børn og deres voksne indenfor til insektworkshop og børneteater i skolernes vinterferie.

Insekter på menuen

Charlotte Bay står bag madfirmaet BUG AMOK, som udbreder kendskabet til spiselige insekter. Tirsdag d. 11. februar kl. 13.00 og 14.15 laver hun et madkursus for børn og deres forældre – og der bliver rig mulighed for at eksperimentere med menuen. Børnene kan stege labre larver og lave insektpesto med lækre krydderurter, hvor man selvfølgelig får sit eget glas med hjem. Man lærer også, hvor nemt det er at bage brød med insektmel fra Vestjylland.

Hvert kursus varer cirka en time. De er ens, men målrettet forskellige aldersgrupper: de 4-6 årige og de 7-10 årige.

Billetter a´ 30 kr. kan købes på Fredericia Bibliotek eller via bibliotekets hjemmeside.

Børneteater med lokale kræfter

De 3-7 årige og deres voksne kan glæde sig til dukketeater med magiske overraskelser spillet af de lokale kræfter Bonnie Lykke og Helle Lyager.

Der spilles tre forestillinger:

Tirsdag d. 11. februar kl. 10.00 i Medborgerhuset i Korskærparken

Torsdag d. 13. februar kl. 10.00 på Taulov Bibliotek

Torsdag d. 13. februar kl. 14.00 på Fredericia Bibliotek.

Vi følger den 4-årige på morgen-besøget i badeværelset. Det hele kan godt virke lidt kedeligt derude, med alt det man skal: Børste tænder, rede hår, tisse af, vaske ører og meget andet.

Men da vatpinden pludselig bliver levende, bliver det sjovt alligevel. Vi møder den ret så sure Hr. Godmorgenkåbe, som skal danse for at komme i godt humør. Holger Håndklæde er der også sammen med flere andre af badeværelsets væsener.

Det er gratis at være med til dukketeater, men billet skal bestilles på bibliotekets hjemmeside.

http://fredericiateater.poweredbyintegra.dk/oversigt.aspx?filmid=155&forestillingid=&internetserial=&webkode=&err=&
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer