Vingaver, kalendergaver, gavekurve, vin, spiritus, lækkerier og meget andet er i højsædet hos Vinoble Fredericia v/Dennis Kappel, hvor indehaveren selv, er ved at forberede dagens salg. Der er flere bestillinger, der skal af sted til erhvervslivet i denne uge.

De små minitureflasker har været gode til mange kalendergave i år.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Klokken nærmer sig 10.00, hvor Vinoble i Danmarksgade åbner. Imens John er ved at gøre butikken helt klar, er Dennis i baglokalet, hvor arbejdscomputeren er tændt. Han gennemgår dagens ordre, som byder på vin- og kurvegaver. Særligt erhvervslivet forkæler medarbejdere og kunder i julen, hvilken giver vinbutikken ekstra travlt. Men det gør naturligvis ikke noget.

“Vi elsker julen – det er absolut den bedste højtid, og selvom vi har travlt, så vi når vi det hele. Jeg kan faktisk også godt lide, at vi er ekstra presset og skal løbe lidt stærkere. Det går faktisk tilbage til min tid, som tjener. Jeg fik et kick, når vi havde ekstra travlt, og det kick får jeg stadigvæk. Det er fedt, så kan man puste ud bagefter og tænke; yes!”, fortæller Dennis Kappel og fortsætter:

Julekalendere med whisky, rom og gin har slået alle rekorder i år.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Det er en vigtig måned for os, som for alle andre. Fredericia var tidligt i julehumør i år – jeg havde de første julesnakke i oktober, og bestillingerne til årets gaver går helt tilbage til december sidste år. For mange er julen traditioner og hygge – og her kan vi hjælpe alle godt på vej”.

Hvordan er stemningen i år, er folk stresset?

“Folk er glade, og vi hygger om vores kunder, men jo, der kommer da nogle, som er stresset. De har måske en lang liste med opgaver, der skal klares, men jeg synes, at vi er gode til at få det hele ned på jorden”, siger vinhandleren og fortsætter:

“Mange kommer ind for at få gode råd. Det elsker jeg. Det er en fornøjelse at kunne hjælpe. Vi har flere kunder, der skal købe noget til en ven eller sågar en far, men ikke lige ved, hvilken rom, der er favoritten. Og så er der naturligvis også dem, som intet ved om gaveønsker, eller det, de køber, men bare kommer efter noget lækkert, som kan glæde modtageren. Det kan være manden, der aldrig ønsker sig noget, eller værtindegaven – ja, der er mange muligheder”.

Der er mange muligheder for små og store gaver hos Vinoble i Fredericia.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hvad hitter i år?

“Spiritus. Det må jeg sige. Rom, whisky og gin er gået godt i år, virkelig godt. Det er alt fra vores kalendergaver til de store flasker og i alle beløbstørrelser, så det kan jeg klart sige, at det er årets tendens og trend.”

√Dennis Kappel med to gode bud på årets rødvine til julebordet. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEDennis Kappel med to gode bud på årets rødvine til julebordet. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
Dennis Kappel med to gode bud på årets rødvine til julebordet.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Hvad med vin?

“Jo, vin er også populært. Vin går aldrig af mode”, siger Kappel og smiler, inden han fortsætter:

“Vores kunder drikker i den grad stadig rødvin til anden og flæskestegen. Vores vin er i høj kurs, og jeg sætter en dyd i at hjælpe med vinvalget. Det betyder noget for mange. En god drue kan være den perfekte finish på den lækre danske mad. Mange tror faktisk, at man skal have en kraftig vin, juleaften, fordi maden er fed. Jeg går derimod efter kontrasten til fedmen, noget der har en smule kant, men igen ikke den kraftige smag”, siger Dennis Kappel og uddyber:

“Det er naturligvis, som med alt andet; smag og behag. Vi har mange kunder, som altid drikker Amarone juleaften, og selvom jeg synes, at det er et for kraftigt valg, så er julen jo også traditionernes fest, så vi har et bredt sortiment”.

Hvad drikker vi til ris a la manden i år?

“Jeg vil i år anbefales en anderledes portvin – en hvidportvin. Den kommer med noget andet. Den kommer med finesse og friskhed.

Skulle du få lyst til et besøg hos Dennis og Vinoble, så er der åbnet helt til den 23. December – også om søndagen.

Lidt om vinene, Dennis Kappel anbefaler:

Columbia Crest Gold. 2016 99 kr. (Normalt 179 kr.)

Hver år udvælger kælderteamet på Columbia Crest druer fra de bedste parceller på ejendommen til at lave nogle få fade ‘GOLD Limited Release’, som skal udtrykke det bedste, man kan opnå i Columbia Valley. Fx er årgang 2013 lavet på Cabernet Franc (46%), Syrah og Malbec, som hovedsageligt hentes på flere parceller i AVA Horse Heaven Hills i Columbia Valley, men blandingen kan ændre sig fra årgang til årgang. Det er et ret tørt område, hvor man er nødt til at anvende drypvanding. Jordbunden er ikke særlig frugtbar og holder ikke godt på vandet, så drypvanding giver optimal kontrol over vinplanternes vækstmønstre.Efter en manuel plukning af klaserne bliver druerne hurtigt transporteret til kælderen i små kasser for at undgå masning af druerne. Druerne afstilkes, mases skånsomt og gæres derefter i ståltanke, inden bærmen presses fra. Vinene fra de to druesorter bliver derefter sammenstukket og overføres til 32% nye franske barriques og 68% neutrale fade, hvor den gennemgår en malolaktisk gæring og bliver modnet i 14-17 måneder efter årgangen.GOLD Limited Release har en dyb, mørk, rubinrød farve. Duften er ret åben, med aromatiske, friske nuancer af røde bær – hindbær, kirsebær – men også hybenblomst. I munden virker vinen mørkere, med toner af mørk chokolade, engelsk lakrids og skovbund. Den slutter med en lang, delikat eftersmag, nærmest frisk i stilen. En meget sammensat og charmerende vin – sjælden for en Cabernet Franc-baseret vin!Brug den til lam, kalv, okse, fuglevildt og råvildt. Perfekt til grill.

Côtes-du-Rhône Villages Paul Jaboulet Ainé. 2015 129 kr. (Normalt 195 kr.)

Vinen er en Côtes-du-Rhône Villages fra en af de klart bedre områder i appellationen, ‘Plan de Dieu’. Her er der blevet dyrket vin siden middelalderen af først tempelridderne, munke og andre klerikale. Dette gav området navnet Plan de Dieu (Guds slette). Vinen er lavet på Grenache (80%), Syrah og Mourvèdre druer, som kommer fra en 6 ha. stor vinmark, hvor vinstokkende er 50 år gamle. Udbyttet er holdt nede på ca. 25 hl./ha. Vinen er gæret på ståltanke, og bliver derefter modnet i et år på store franske træfade.Vinen har en levende, rubinrød til violet farve. I duften finder man modne, ekspressive elementer af moden frugt, solbærlikør og lakrids og sydfranske krydderurter som Rosmarin, timian og lavendler (Garrigue). I smagen finder man mange af de samme elementer og en behagelig sødme, der er nærværende uden at være påtrængende, også i finishen. På mange måder smager den som en god Châteauneuf-du-Pape – den har de samme druer og samme varme klima.Server den til lam, kalv og til hvidskimmeloste. Den vil også være god til and og flæskesteg. Den giver meget fra sig i sin ungdom, men kan også nydes i op mod 5-6 år fra høståret.

Hedvin- White Port 10 Years 500 ml, Vista Alegre 179 kr. (Normalt 210 kr.)

En lækker gammel hvid kvalitetsportvin, der har gennemgået en lagring på mere end 10 år. En lille unik sjældenhed. Vinen er produceret på de traditionelle grønne druer Viosinho, Malvasia Fina, Gouveio, Arinto, Cercial og Rabigato.

Serveringstips

Serveringtemperaturen bør ikke overstige 10-12 grader. Vinen er meget velegnet som aperitif, men kan også anbefales til foie gras eller god modne oste.