homePrisen giver kontante skulderklap på i alt 60.000 kr. til det, der gør en positiv forskel i lokalmiljøet. Tilmeld dig, nominér og stem allerede nu.

Som ejendomsmægler i Fredericia ved Lars Secher fra home Fredericia, hvor meget det betyder, at byen har et aktivt foreningsliv og ildsjæle, der sørger for at få ting til at ske.

”De lokale projekter og foreninger skaber ambassadører, der bliver bannerførere for lokalområdet. Og det er netop denne form for stolthed, der i sidste ende medfører energi og tiltrækningskraft til vores område,” siger Lars Secher fra home Fredericia.

”Vi kan selv komme i tanke om mange gode tiltag her i Fredericia, men vi vil helst undgå at overse noget. Det er her, at du kommer ind i billedet,” fortæller home-mægleren videre.

Frem til d. 30. september 2018 kan alle nominere mulige vindere af homePrisen. Du kan nominere hvad som helst fra lokalmiljøet.

”Det betyder mindre, om det er en sportsklub, en byhave, en hel bydel, natur, kunst, kultur, arkitektur eller noget helt, helt andet. Det betyder heller ikke noget, om det er noget, du selv er involveret i,” siger Lars Secher fra home Fredericia.

”Det vigtigste er, at du mener, det har så meget værdi for Fredericia og vores lokalområde, at det fortjener en præmie eller en håndsrækning til at komme videre,” lyder det fra home i Fredericia.

Vinderne af homePrisen 2018 bliver udvalgt af en dommerjury og offentliggjort i november. Vinderne, og dem, der har nomineret vinderne, får direkte besked inden. Prisen på 10.000 kr. er en publikumspris, der går til det projekt, der får flest stemmer.

FAKTA:
Sådan nominerer du til homePrisen 2018

Gå ind på home.dk/homeprisen hvor du også kan læse mere om reglerne. Her kan du nominere et projekt samt stemme på din favorit. Del gerne din nominering med vennerne, så I får så mange stemmer som muligt.