Vin Med Mere slog i fredags dørene op i Fredericia på Vejlevej 65 til et stort vinmekka, som skal forkæle fredericianere og opland med tusindevis af gode flasker vin, spiritus, kaffe og andre lækkerier. Vin Med Mere er Ugens Erhvervsprofil.

Butikschef Kenneth Ard viser os rundt i de nye rammer, og fortæller stolt om at komme til Fredericia. Det er en ydmyg stolthed og en glæde over at have åbnet i Fæstningsbyen.

Fredericia AVISEN er på besøg på en regnvejrsdag i november, men humøret er højt og med et stort smil, præcis som til receptionen i fredags, hvor vi også var forbi, formidles der vin. I butikken finder man alt fra vin, kaffe til andre lækkerier.

“Tak fordi, vi måtte komme til jeres dejlige by, indleder Karsten Ard og fortsætter: “Vi har hovedsæde i Kolding, men har oplevet, at flere fredericianere kørte til Kolding og handlede, derfor så vi muligheder i events, private smagninger, virksomhedssmagninger, ja smagninger generelt i vores 260 m2 store vinforretning. Alle har mulighed for at komme til os. Vi har ca. 5000 varenumre. Der skal være noget for enhver smag. Vi har til Hr. og Fru Fredericia, men også til vinnørden. Vi sparer mellemledet og har de bedste priser, og er de bedste med den bedste service.”

Se hele TV-indslaget med den passionerede butikschef her, hvor han også giver et bud på rødvinen til Mortens Aften.

Hvordan var det at åbne i fredags med en reception?

“Det var dejligt at se, at så mange lokale kiggede forbi, og roste os for at være kommet til byen. Der var samtidig ros til vores parkeringsplads, fordi man let kan komme ud med et par kasser vin, og vi hjælper hjertens gerne med at bære vinen ud også. Man kan jo næsten bakke ind i vores butik,” siger Kenneth og griner, hvorefter han fortsætter:

“Man skal ikke slås med parkeringsvagter eller holde i kø her. Vi er tæt på alle og har gode forhold. Man kan også bestille og afhente de vine, man måske har bestilt på vores webshop. Vi knytter desuden altid gerne et par ord til købet og spørger til vinen. Vi vil gerne vise, hvad vi kan og fortælle om vinen, så vi sikrer, at kunden får en god oplevelse.”

Om Vin Med Mere

 2013 startede Vin Med Mere en online shop på webadressen www.vinmedmere.dk og i dag er Vin Med Mere en af Danmarks største vinhandlere. I 2017 slog Vin Med Mere dørerne op til deres første fysiske vinbutik på knap 500 kvadratmeter i hjertet af Kolding. I industrikvateret i Kolding Syd har vinselskabet sit store vinlager med hele 250.000 flasker. Det er fra vinlageret, at online webshoppen drives, og det er her ordrene pakkes og sendes direkte til hele Danmark.

www.eventc.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her