DMJX har i dag holdt optagelsesprøve for 943 ansøgerne til Journalistuddannelsen. Som en del af optagelsesprøven indgår videnstesten, der tester ansøgernes viden om samfundet og verdenssituationen. Ingen ansøgere har nogensinde svaret rigtigt på alle spørgsmål.

Her er link til videnstesten

Del af en større optagelsesprøve
Ud over vidensdelen, tester optagelsesprøven også ansøgernes evner til at tænke kritisk og kreativt samt analytiske og sproglige evner, herunder tegnsætning.

Videnstesten indgik også som en del af optagelsesprøven for 67 ansøgere til Fotojournalistuddannelsen.

Anderledes optagelsesprøve

Optagelsesprøven var i år, som alt andet, påvirket af covid-19.
Derfor gennemførte alle ansøgere prøven hjemmefra.

Normalt vil en stor del af årets 224 optagne på Journalistuddannelsen kvalificere sig direkte på baggrund af optagelsesprøven alene, mens en del vil blive inviteret til en samtale.
I år vil alle skulle igennem en samtale inden eventuel optagelse. Dette er et af flere tiltag, der skal forhindre snyd.

Hele 1219 havde søgt om optagelse på Journalistuddannelsen og 142 havde sat kryds ved Fotojournalistuddannelsen. Men en del valgte altså ikke at gå til optagelsesprøven.

Ekstra spørgsmål til optagelsesprøven

I år indgik 6 ekstra spørgsmål – ud over de 50 – i den videnstest, som ansøgerne tog. Her skulle ansøgerne blandt andet markere udfaldet af Folketingsvalget i 2019 og løse andre spørgsmålstyper, som det af tekniske grunde ikke er muligt at gengive i videnstesten, som offentligheden kan prøve kræfter med.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer