Forside FC Fredericia Victor Torp spillede favoritpositionen: Jeg kan bedre styre spillet centralt

Victor Torp spillede favoritpositionen: Jeg kan bedre styre spillet centralt

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

FC Fredericia spillede onsdag første træningskamp i 2019. Efter kampen snakkede Fredericia AVISEN med cheftræner Jonas Dal og Victor Torp, hvor Torp fik vist sig frem på den centrale midtbane.

FC Fredericia tabte opgøret til AC Horsens med 3-1, men efter kampen var der glæde at spore over at være i gang med at komme i gang.

“Det var dejligt at komme i gang igen først og fremmest og få minutter i benene. Det er altid dejligt at spille kamp i stedet for den hårde opstartstræning,” siger Victor Torp, der fik chancen på den centrale midtbane i fraværet af anfører Christian Ege Nielsen:

“Det var dejligt, jeg føler mere mig mere hjemme der. Jeg har altid spillet der og det er der jeg helst vil spille,” fortæller Torp, der i efteråret mest spillede kant, og kommer ind på forskellen på det at spille centralt frem for på kanten:

“Jeg synes selv at jeg røre bolden mere centralt. Jeg vil gerne have bolden hele tiden, og jeg kan bedre styre spillet der end på kanten,” forklarer Torp og kommer ind på sin egen indsats:

“Det gik okay. Jeg fik spillet nogle fine bolde engang imellem, men man kunne godt mærke rusten også.”

Allerede på lørdag skal FC Fredericia i aktion igen, og det ser Torp frem til.

“Jeg glæder mig meget til kampen mod FC Midtjylland, hvor jeg er udlejet fra, så jeg glæder mig til at møde dem,” udtaler Victor Torp.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Dal: Alt i alt en fin kamp

Efter kampen gjorde også cheftræner Jonas Dal status efter årets første træningskamp.

“Det var en god kamp mod en rigtig fin modstander. vi havde snakket om ting vi ville øve os på inden kampen. Jeg er lidt ærgelig over , at vi ikke fik overdrevet mere med possession i stedet for at spille rigtig meget direkte, men alt i alt spillede vi en fin kamp ind til vi skiftede i anden halvleg. De ramte stolpen og den gik, og vi ramte stolpen og den gik forbi. I anden halvleg skiftede vi lidt ud, og så indkasserer vi to mål til sidst og taber 3-1. Det var en fin kamp,” siger Jonas Dal.

Så forskellen mellem jer og AC Horsens var bredden?

“Det kan man godt sige, også fordi vi spiller med spillere, der ikke har trænet så meget med os. Vi er lidt ramt af skader, og derfor skifter vi lidt anderledes ind end hvad vi ellers ville gøre,” forklarer Jonas Dal.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere
DEL