Fredagens helt store højdepunkt i Tyrkiet var et besøg på et hamam-sted, men for fem af spillerne og mig endte det med en spøjs oplevelse efterfølgende med betalingen og buschaufføreren, der kørte os.

Der stod en let træning på menuen efter kampen torsdag. Det er tydeligt, at der sørges for, at spillerne ikke bliver overbelastet og i sammenråd med Mie Krog og Karsten Frandsen, der er FC Fredericias behandlingsteam i Tyrkiet, bliver den enkelte spiller tilpasset til det han kan tåle.

Det var også tilfældet fredag, og det at der bliver passet godt på kunne man høre efter opvarmningsøvelsen “kant”. De spillere, der havde det mindste, om det så bare var træthed, blev bedt om at gå ud af træningen frivilligt. Derfor endte det med, at Christian Ege, Joachim Wagner, Agon Mucolli og Andreas Oggesen gik ud. Ingen af dem er skadet og skulle have ekstra behandling.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Efter træningen skulle frokosten indtages, og efterfølgende var det hamam-tid. Spillerne var delt op i to hold. Et hold, der skulle af sted klokken 13 og et klokken 14:45. Jeg selv var på sidste hold. En minibus holdt klar ude foran hotellet, og efter en tur, som vi sent glemmer, med den hasarderede sydlandske kørsel, var vi velankommet. Der ventede os noget af et syn, da der lå en kæmpe hund ude foran hamam-stedet.

Selve hamam-oplevelsen bliver bragt i en anden artikel, og den vil jeg derfor ikke komme ind på her, men efterfølgende skete noget spøjst. Vi ville betale med kort, som vi havde fået at vide man kunne, men stedet påstod, at de ikke havde nogen kortautomat. Det troede vi selvfølgelig ikke på, men vi tog med vores chauffør med ud i byen for at finde en hæveautomat og til en fuldstændig håbløs kurs, der ikke matchede den vi fandt på telefonen, fik vi hævet de penge vi skulle.

Chaufføreren, der er ansat på hotellet, skulle tage imod pengene, men han havde ikke nok byttepenge. Derfor havnede vi pludselig ved hans hus, hvor der stod to kæmpe rottweilere ude foran og gøede helt vildt. Chaufføreren havde ikke sagt hvad han skulle og gik bare ind. Det første han gjorde var at nusse hundene, så vi tænkte: “Stop dig selv…”

Efterfølgende kom hans kone med nogle penge, og det viste sig så, at det var så hun havde byttepenge til os, og chaufføreren kunne formentlig ikke forklare det på engelsk og havde derfor ikke sagt det. Han fortalte os i stedet, at han har i alt seks hunde og konen er fra Rusland.

Aftenen bød på hygge, så meget hygge, at Fremad Amagers spillere, som bor på samme etage som mig, troede de prankede nogle fra deres eget hold. De havde stillet en åben to liters vandflaske ude foran min dør og bankede på og løb væk. Jeg åbnede døren og så røg der ellers vand ind. Til mit held nåede jeg at spotte en Amager-spiller så jeg vidste, at de var “synderne”. Senere i lobbyen fandt jeg Amagers ene holdleder, der grinte af episoden og sagde han nok skulle sige, at de skulle lade vær at pranke værelse 1306.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer