Sandra og Anders har fået tvangsfjernet deres barn på fødegangen. De synes selv det er uretfærdigt, og vil gerne have hjælp til at være gode gode forældre til en lille pige, der er blevet anbragt af kommunen.

Sandra på 29 år og Anders på 27 år gik i 2018 og 2019 rundt med troen på at de skulle til at være forældre for første gang i deres liv. De købte barneseng og babyudstyr og begyndte at indrette deres hjem til det barn, de ventede. Men Sandra var i myndighedernes søgelys. Da hun i oktober 2018 fødte en lille pige på Kolding Sygehus, stod der socialrådgivere fra Fredericia Kommune klar til at tage barnet fra hende.

Sandra var blevet anbragt siden hun var 8 år gammel, og i den forbindelse var der mange papirer på hende i det sociale system.

Da Fredericia Kommune fandt ud af at hun ventede barn, begyndte de at planlægge en anbringelse. Det vidste hverken Sandra eller Anders noget om. De havde en forventning om at de ville få hjælp til opgaven, og at det var derfor, kommunen interessede sig for dem.

“De spurgte os en dag om vi ville med på en tur. Vi kom så ud til et kæmpe stort hus. Her mødte vi en mand og en kvinde, der boede i huset”, fortæller Anders. Han begyndte at blive mistænkelig, for han syntes det var underligt, at de skulle besøge huset. Men mistanken viste sig at være velbegrundet. Selvom det ifølge parret ikke blev forklaret, hvad de skulle med turen, så var det en del af kommunens handlingsplan om at fjerne deres kommende barn.

Sandra og Anders ser mest deres barn på få billeder på telefonen (Foto: Fredericia AVISEN)

Myndighederne skønnede det nødvendigt at anbringe barnet. Vi har haft mulighed for at læse sagsakterne. Der står rigtig meget om Sandra og de udfordringer man mener hun har, men ikke ret meget om Anders.

“Jeg synes det er mærkeligt, at de hele tiden fokuserer på Sandra, mens jeg nærmest ikke kommer i betragtning som far”, siger Anders. Efter hans opfattelse har myndighederne ikke vurderet hans forældreevner på en fair måde. I forbindelse med at man besluttede sig for at lave en undersøgelse af parrets forældreevner, skulle de øve sig på en dukke:

“Vi fik en dukke med hjem, som vi skulle øve os på. Det var i forbindelse med en forældreundersøgelse. Den var defekt, så vi fik ikke en chance”, fortæller Anders. Dukken skulle passes, og den registrerede forskellige ting omkring spisetider, bleskift og opmærksomhed. Der indgik også andre former for undersøgelser, men den samlede konklusion fra de sociale myndigheder var ikke god for Sandra. Hun blev nervøs under hele forløbet og i kontakten med kommunen, og tror selv det har spillet en rolle.

Anders føler ikke at han er blevet vurderet som far (Foto: Fredericia AVISEN)

Nu sidder hun tilbage med en stor sorg, hvor hun på den ene side forsøger at forstå myndighedernes beslutning, mens hun på den anden side drømmer om at få kontakt med sit barn. På nuværende tidspunkt må Sandra og Anders kun se deres lille pige en time hver tredje uge. Det sker under overvågning.

“Jeg vil så gerne være en god mor”, fortæller Sandra. Hun har hver dag stor sorg og kvaler over, at hun ikke kan være sammen med sin datter. Men hun tænker også meget på, hvad hendes datter vil tænke om hende, når hun vokser op.

“Jeg indhentede sagsakterne. Når jeg læser dem, så græder jeg. Så jeg er ikke kommet igennem dem allesammen endnu. Jeg synes de skriver mange ting, der er forkerte”, siger Sandra.

Sandra og Anders håber på de kan få mere tid sammen med deres barn (Foto: Fredericia AVISEN)

Det er i sager af denne karakter ofte et kriterie, at barnets tarv skal vægtes først. Samtidig er der dog også i lovgivningen fastsat nogle rammer for, at kommunen skal arbejde for at barnet kan have tilknytning til sine biologiske forældre, samt at man skal arbejde for at de kan blive bedre forældre.

Plejeforældrene forklarer til kommunen, at barnet reagerer kraftigt, når hun har været sammen med sine forældre. Det er på trods af at de næsten ikke har kontakt med deres barn.

“Jeg forstår ikke at de siger det. Jeg føler at hun er nysgerrig på os. Vi er naturligvis meget glade, når vi ser hende”, siger Anders.

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at der har været en stigning i antallet af klager over afbrydelse af samvær og/eller kontakt under anbringelse mellem børn eller unge og forældre eller netværk de seneste år. Kommunerne peger på, at stigningen kan skyldes flere sager på området i kommunernes børn og unge-udvalg.

33 procent af klagesagerne i 2018 har en begrundelse, der falder i kategorien ’Andet’, der dækker over begrundelser om, at barnet eksempelvis er psykisk belastet, sårbart eller behandlingskrævende og har brug for en tryghed, ro og stabilitet, som samværet og/eller kontakten ikke er med til at bibringe. Det dækker også over begrundelser om, at barnet reagerer voldsomt og problematisk på samværet – før, under og/eller efter samværet. Derudover indgår også begrundelser om, at samværspersonen ikke indretter sig efter rammerne for samvær.

Selvom det er svære vilkår for Sandra og Anders, er de fast besluttede på at få mere kontakt med deres barn.

“Vi er uenige i anbringelsen, og vi synes det er uretfærdige vilkår vi bliver budt. Hvordan skal vi nogensinde få en normal kontakt med vores barn”, spørger Sandra. De overvejer lige nu om de vil klage over det begrænsede samvær med deres datter.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer