For nylig blev jeg blevet inviteret på en gåtur i Vejle af Gert. Mens vi gik gennem Vejles gader, viste Gert mig Højbanen, som tidligere var de aktive stofbrugeres tilholdssted og Kirkens Korshær, der nu danner rammen om hverdagen som værested med et fixerum, og til sidst Mariaparken, hvor brugerne hænger ud, når værestedet lukker klokken 15.

På gåturen fortalte Gert mig om sit store ønske: At kunne blive behandlet tættere på sit hjem. Han kontaktede mig, fordi avisen havde bragt en artikel om hans udfordringer med den heroinbehandling, han får. I artiklen havde jeg sagt, at vi burde have et tilbud for heroinbrugere i Trekantområdet. Og det var det, der blev udgangspunktet for vores snak.

Gert har haft et misbrug, men er gået i behandling for det. Det betyder, at staten giver ham, den heroin han ellers ville jagte rundt efter penge til. Han fortalte mig, at da han først fik heroinbehandling fik han livet lidt tilbage. Nu var det slut med at jagte penge til næste fix – hvilket i øvrigt bliver sværere og sværere i et samfund, hvor kontanterne bliver sjældnere og sjældnere. Det var også slut med at få en overdosis – dem havde han havde haft 13 af, før behandlingen stabiliserede ham. For samfundet er det også en ganske god investering – mindre træk på ressourcerne til politi, domstole og fængsler.

Det er bare det ved det, at Gert skal rejse langt for at få behandling. For Trekantområdet har ikke sit eget behandlingstilbud. Først rejste Gert fra Vejle og til Odense. Derefter fra Vejle til Esbjerg. Og lige nu rejser han så til Århus. Det gør behandling til et fuldtidsjob, og det er en stor barriere for mange, hvis man skal tro Gert.

Da jeg var socialudvalgsformand i Kolding, fik jeg faktisk afsat penge til et behandlingssted i byen. Det blev dog hurtigt taget af bordet igen, så snart jeg var rykket fra byrådssalen og ind på Christiansborg. Men Gerts historie beviser overfor mig, at vi stadig har brug for regionale heroinbehandlingssteder i landet. Så afstandene ikke bliver så store, at folk, der ønsker at gå i behandling, aldrig gør det.

Jeg mener stadig, der er brug for et tilbud i Trekantområdet. Det skal give brugerne livskvalitet og sikre, at behandlingen bliver tilgængelig for flere.

Man siger jo, man skal kende et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Jeg ønsker ikke et samfund, hvor afstandene til hinanden bliver så store, at vi ikke tager os af de svageste. Præcis derfor er jeg gået til sundhedsministeren om en mulighed for at få behandlingen til Trekantsområdet. Jeg krydser fingre for, at svaret bliver positivt. Og mens jeg venter, vil jeg sende en venlig tanke til Gert – det er sejt, han tænker på dem han kender i miljøet, nu hvor han selv er kommet videre.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer