Fredericia AVISEN taler med den talentfulde Nadja Abraham som står på scenen, når Fredericia Teater opsætter Prinsen af Egypten i en opdateret version på Det Kongelige Teater, Gamle Scene i København.

Selvom Nadja Abraham både har spillet rollen som Tzipporah der er Moses’ kone i Prinsen af Egypten på dansk og engelsk så er der stadig mere i den fantastiske historiske musical fra Fredericia Teater. Hun fortæller at de har haft meget travlt op til premieren og nærmest boet på teateret.

Nu har søren fortalt, at i gør endnu mere ud af det visuelle. jeg husker da jeg så premiere, at det faldt i øjnene ved mig, kan det blive bedre?

“Noget der præger denne forestilling er at den har fået nyt udtryk. Man er tvunget ud i at lave noget helt nyt, jeg tror også at koreografen Lynne Kurziel Formato har tænkt mere på hvem jeg er, og hvad er mit bevægelsesmønster er. Den første forestilling sad ikke lige så organisk i min krop som den her dans, den er nærmest koreograferet til mine færdigheder, jeg siger ikke det er nemt, men det er en anden tilgang til det. Det er nemmere når det er sådan og man kan sige vi har kortere tid til at øve den her gang, og dansen sidder meget mere fast i forhold til den anden”, siger Nadja.

Hvad glæder du dig mest til med den nye opsætning?

“Jeg er meget spændt på hvordan Prinsen af Egypten den modtages, fordi den er så anderledes fra den tidligere forestilling på Fredericia Teater. Jeg er meget stolt over at være en del af det”, siger Nadja.

Er der nogen sange der er ændret?

“Nej, det er det samme manus, men med et nyt visuelt udtryk. Jeg føler at det er en rigtig produktion fra Fredericia Teater. Det er så fedt, at når man kommer på Det Kongelige Teater er man ikke er i tvivl om, at det er en produktion fra Fredericia Teater”, siger Nadja.

Hvordan er det skuespiller rent teknisk at have sunget den på engelsk og så spillet på dansk og nu skal du på dansk igen med forandring. Hvordan adskiller man det?

“Jeg har prøvet at adskille kontekst og skal lære noget nyt, og se hvad der bliver kastet mod mig. Der er nogle ting, som er faste i kroppen, når man har været vant til replikken på en anden måde. Man skal være god til at nulstille sig selv. Det er en udfordring at lave den samme forestilling igen med en anden forskrift og ikke ligge sig fast i hvordan man gjorde det før, det er vigtigt. Man vil gøre det så godt som muligt”, siger Nadja.

Kan du fortælle hvordan en professionel musicalstjernes dag ser ud?

“Jeg våger op og det første jeg gør er at lave sangøvelser for at varme stemmen op. Det gør jeg nærmest indtil jeg er på teateret, det talte jeg med min garderobepartner om”, griner Nadja og fortsætter, “man kan ikke tage et glas vin om dagen, hvis man vil. Man kan ikke bare gøre alt, og man er nærmest på teateret fra man vågner. Det er fordi man skal have det godt og kroppen ikke er skadet før forestillingen. Ens hjerne er på teateret når man står op, og ved forestillingen er man der 1,5 time før, ca. kl 18 og så er man hjemme 23:30. Nu når vi har delte prøver, har vi et par timer pause indimellem. Vi skal være her kl. 12, men man er her senest klokken 11 for at gøre sig klar og varme op. Når man har pause så er man i nærheden af teateret og er hjemme kl. 24 og så igen dagen efter”.

Her op til premieren så sker det ofte at man drømmer om forestillingen og man synger sangene i søvne.

Her du et godt råd til de unge piger i Fredericia som drømmer om at blive musicalstjerne, hvad skal de arbejde med, hvordan blev du det?

“Det var måske skæbnen, men nu kommer jeg fra Færøerne. Jeg er halv færing og halv svensker, så det var ikke lige noget man gjorde. Jeg endte i det, fordi det var meningen, at det skulle jeg bare. Jeg tror, at man skal være ret stærk psykisk for at gøre det og man skal ikke begynde med dansetræning med det samme. Talent er en lille del af det, resten af det er hårdt arbejde, jeg dansede 35 timer i ugen udover skolen, jeg gik i skole i aftentimerne og sådanne ting. Man skal have udholdenhed og stærk psyke og vilje, så skal det nok lykkedes” afslutter Nadja.

http://prinsenafegypten.dk