I denne uge kunne de fleste på internettet læse om den svenske popstjerne Marie Fredrikssons død. Hun blev endnu et offer for den skrækkelige sygdom, kræft. Marie var forsanger i Roxette og vi mindes hende med en musikalsk rundtur.

I 1986 dannede Per Gessle og Marie Frederikson gruppen, Roxette som blev deres følgesvend gemmen 12 albums. Det er en kæmpe bedrift i sig selv at lave så mange albums, men ifølge mine oplysninger er de også den største eksportsucces siden ABBA, Roxette har ifølge Wikipedia solgt over 75 millioner plader på verdensplan.

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg først kom med på rejsen på albummet Look Sharp i 1989, så jeg måtte en tur tilbage i kataloget. Selvom jeg var discjockey, som det det hed på den tid, så havde Roxette ikke været på pladespilleren før.

Look Sharp tog i første omgang svenskerne med storm, den debuterede direkte ind på førstepladsen på den svenske hitliste, og der gik ikke lang tid før resten af verden faldt for Roxettes nordiske charme. Look Sharp var skåret skarpt på alle måder, Marie Fredriksson lignede en million og flere af navnene på titlerne ramte flere af de tendenser, der blev for fælles for 90ernes popkultur.

The Look med Roxette

The Look er vel stadig aktuel i en verden, hvor udseendet fylder så meget, at flere ikke kan tage et foto af sig selv uden filter. Kombinationen af drivende rockende guitarriffs, den hæse stemme fra Per Gessle og skønsangen fra Marie Frederikson blev et varemærke for Roxette. The Look og Listen to Your Heart fandt begge vej til 1. pladsen på den Amerikanske Billboard Hot 100.

Roxette med en rockpop klassiker.

Dressed For Success og Dangerous fra samme album var meget tæt på at gå hele vejen også, de ramte barrieren henholdsvis 14. og 2. pladsen på Billboard Hot 100. Dressed for Success er også lige efter den skabelon som de bagte i studiet før dette album. Med rifflydene, lidt ala Wild Thing med the Troggs, bare spillet mere poppet og forførende blandet med Maries velkendte “Yeah” og skrig, var de i den grad blevet klædt på til succes.

Roxette blev belønnet for deres indtog af den amerikanske hitlister med en titel sang til Pretty Woman.

It Must Have Been Love er ubestridt en af de største klassikere fra Roxette. Den udkom som single før albummet Joyride, uden at være en titel, der kom med på Joyride. Det blev et album som satte et stort aftryk også uden kæmpehittet fra Pretty Woman. De var nu nået en liga og fase, hvor kendte producere også blev en del af deres arbejde.

Joyride – Roxette kunne nyde deres succes efter Look Sharp

Joyride blev ikke en plade, hvor man kunne læne sig tilbage, det blev endnu en hitplade, faktisk er pladen stadig blandt de mest sælgende albums nogensinde i lande som Argentina, Østrig og hos vores naboer i Tyskland. Det sendte Roxette på verdensturne og de optrådte for over 1,7 millioner fans på tværs af fire kontinenter. Joyride solgte over 11 millioner eksemplarer.

Da Roxette udgiver Tourism i 1992, er den amerikanske succes ved at stilne af og det er svært for køberne at forstå konceptet. Det er blandet live, med numre indspillet undervejs på tour og det bliver ikke belønnet overthere, men i Europa er det ikke slut for svenskerne de sælger seks millioner kopier.

The Heart Shaped Sea fra Tourism.

Ved næste album i 1994 bliver det lidt noget rod i Amerika, pladen bliver solgt gemmen et McDonalds outlet og når over 1 million. Det er dog imod Billboards regler, så der når pladen ikke ind på hitlisten, men den hitter i Europa, Australien og Sydafrika, Crash! Boom! Bang! sælger 5 millioner i alt og kaster storhittet Sleeping in My Car af sig.

En næsten kronraget Marie Frederikson sover i bilen i 1994.

Efter dette album taber jeg selv interessen til Roxette, og de store hits bliver genudgivet i diverse opsamlinger og selvom der kommer lidt nyt materiale frem mod i dag, så når de ikke samme højder igen. Men Roxette formår det som ikke ret mange gjorde at få hul igennem til Amerika, vel kun overgået af ABBA i staterne.

Det er en af de stærkeste musikeksports fra vores svenske naboer nogensinde, deres hits er udødelige. Jeg oplever selv mange minder ved at skrive denne artikel og jeg tror godt, at jeg kan sætte ord på, hvorfor jeg faldt for Marie Frederikson som teenanger.

Marie var den lidt mere feminine udgave af Anne Lennox, hun var smuk som Kim Wilde, hun kunne svinge guitaren som Joan Jett og så landede deres musik og tekster på det helt rette tidspunkt. Udseendet begyndte at fylde mere i 90erne og det var som om Roxette nærmest rapporterede fra den tid, vi var i. Modsat mange af de andre kvindelige idoler, jeg havde fra 80erne, de virkede ikke, som nogen man kunne tage med hjem og vise sine forældre. Marie var sexet uden at være vulgær, hun var smuk uden at være en dukke, og så kunne hun både synge smukt, råbe og skrige. Jeg kendte ikke Marie personligt eller tæt på overhovedet, men hun har været med mig mange år, og at hun ikke er her længere berørte mig først lidt hen i artiklen her. Det går op for mig, at hun har betydet noget og deres sange i Roxette er godt håndværk, selv når jeg hører dem og deler dem her i artiklen.

Marie døde den 9. december efter en lang kamp mod kræft, en kamp hun ikke kunne vinde, men hun kunne vinde mit hjerte.

Sov godt Marie.

Sov godt Marie Frederikson og hvor end du er eller hvor din sjæl skal hen, så må du til hver en tid lytte til mit hjerte, så lytter jeg til din musik.

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer