Den 22-23 marts afholder Vestbyens Herretøj kæmpe Gård- & Teltsalg på Vejlevej 34. Forårssolen er kommet, det fejrer den kendte tøjbutik med et stort slutspurtsudvalg på efterårs- og vinterresterne fra 8 år til 8 XL, buksemarked, forårsnyheder og naturligvis også konfirmand og drengetøj.

Henrik Hansen fra Vestbyens Herretøj glæder sig til de kommende dage, hvor han forventer ekstra travlhed.

“Ved sæsonskiftet kører vi to gange om året denne type salg, det giver ekstra meget travlhed, mange mennesker, mange gode samtaler, kaffe på kanden og bare gang i den,” siger Henrik Hansen og fortsætter med et smil:

“Det fanger alle – og vi har mange stamkunder, der fylder ekstra op i tøjskabet, men også nye kunder kommer til, når foråret og tøjudsalget er i gang.”

Tøjsalget foregår på Vejlevej 34 i Fredericia nu på torsdag.