Venstre har torsdag aften afholdt opstillingsmøde i Bøgeskovhallen, hvor der skulle vælges en kandidat til Fredericia-kredsen.

Til at starte med blev Peder Hvejsel valgt som dirigent, mens Nicolaj Wyke var referent.

Derefter var der præsentation af kandidaterne:

Første kandidat var Tobias Jørgensen på 33 år, der er bosiddende i Kolding og sidder i byrådet. Han har været medlem af Venstre fra en alder af 20 år.

Han blev valgt til Kolding Byråd første gang i 2014.

Tobias er næstformand for seniorudvalget, medlem af Handicapudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknik og klimaudvalget, samt Arbejdsmarkedsudvalget.

Tobias vil trække sig fra Kolding Byråd, hvis han bliver valgt til Folketinget.

Tobias Jørgensen blev valgt enstemmigt uden modkandidater.

Dirigenten afsluttede punktet eventuelt og gav ordet videre til Frank Wichmann, der sagde, at det er stærkt at få en kandidat, som kan trække stemmer fra både Fredericia og Kolding.

Fredericia AVISEN talte med Tobias efter opstillingsmødet:

Hvordan føles det at blive valgt, og hvad tænker du om at være bosiddende i Kolding, men opstillet i Fredericia?

“Det er dejligt. Jeg havde lidt kriller i maven, men det er dejligt, jeg er vildt glad. Jeg tror, at er en styrke,at jeg kan bruge mit bagland i Kolding og kan hente opbakning i Fredericia. “Det at sidde i byrådet i Kolding, og det at stille op i Fredericia ser jeg som to forskellige ting. Mange af de udfordringer der dukker op i Kolding, vil også være udfordringer fredericia støder på i landspolitisk sammenhæng”