Udbuddet på plejeområdet i Fredericia Kommune skal gentages efter en procedurefejl. Det står klart efter at eksperter har rådet Fredericia Kommune til at lade udbuddet gå om, selvom den nye leverandør, Sundplejen, er i fuld gang med deres arbejde. Det vækker ærgrelse i Venstre, at udbuddet skal gå om. “Men det kan ikke være anderledes”, forklarer Pernelle Jensen.

“Det er enormt ærgerligt, at det skal gå om. Men med den forklaring der er, at tildelingen var ulovlig, så synes jeg ikke man har andet valg end at genudbyde kontrakten”, lyder det fra Venstres byrådsmedlem, Pernelle Jensen.

“Så synes jeg at man næste gang skal tænke over når man udbyder den ikke at køre det på laveste pris. Prisen kan også blive for lav. Jeg så gerne at man havde flere kvalitetskrav med, fremfor at det er laveste pris. Lav pris er vigtigt, men det er vigtigere med kvalitet i opgaveløsningen og at de ældre medborgere er tilfredse. Det vil jeg gerne betale mere for, faktisk”, slår hun fast.

Hvad tænker du om den usikkerhed som borgerne nu bliver udsat for?

“Jeg synes det er enormt ærgerligt. Man sætter som borger pris på, at det er den samme medarbejder der kommer hjemmet. Men som sagt har der været en ekspert inde over, der har sagt det de har. Jeg synes det rigtige er at genudbyde. Jeg ærgrer mig over at der nu kommer en usikkerhed, men det kan ikke være anderledes”, lyder det fra Venstre-politikeren.

WJeg synes det er en vigtig pointe, at man ikke altid udbyder kontrakter på laveste pris. Der har været eksempler på at priserne har været for lave. Det får man ikke altid den bedste løsning ud af. Jeg ser gerne, at de gennemser kvalitetsparametrene. Det handler om den bedste pleje for de ældre. Også at sørge for, at de medarbejdere der er ansat de har ordentlige arbejdsvilkår. Det er spørgsmålet om man har det med så lav en pris. Det smitter også af på den pleje man er i stand til at give”, forklarer Jensen.

Man har valgt at tage klagen og afgørelsen til efterretning og opretholde kontrakten indtil nu. Nu laver man det om, hvad tænker du om det?

“Nu har vi to juridiske eksperter blandt de førende på det her felt. Den ekspertviden skal man lytte til. Nu kan vi være bagkloge og tænke at vi skulle genudbyde allerede dengang. Men nu har vi to enige eksperter, så føler jeg ikke vi har andet valg end at følge deres anbefaling. Nu kan vi sige, at vi skulle have genudbudt den noget før”, siger Jensen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer