Der skal ske noget drastisk for at forbedre trafiksikkerheden for de mindste trafikanter i midtbyen, fortæller Venstres Pernelle Jensen og Kenny Bruun Olsen. Der er flere mulige løsninger – og så kræver det et fagligt skøn også, men budskabet fra Venstre er klart: Der skal ske noget, og det skal ske nu.

Pernelle Jensen (V) Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

– Det er vigtigt for mig og for Venstre, at der sker noget her. Vi har i mange år talt om, at der skal sikres bedre skoleveje i Fredericia. Det er afgørende, at vi sørger for at det sker i hele byen. Vi har lagt et stort arbejde i at sikre det ved byens skoler, men i midtbyen halter det gevaldigt efter, siger Pernelle Jensen til AVISEN og fortsætter:

– Det kan ikke være rigtigt, at der skal en ulykke til før vi griber til handling. Det er tydeligt, at der er behov for forandring her. Det er usikkert at færdes på cykel igennem byen, det må og skal vi have lavet om på.

Bruun Olsen: Der er flere mulige løsninger

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

– Vi kom til udvalgsmødet med et par forslag til hvordan man kan sikre skoleveje inde i byen. Det er særligt Købmagergade den er galt med. Det kunne være fint, hvis man kunne få en række af bilerne væk. Der er 120 pladser nu – og fjerner man den ene halvdel er der 60 pladser færre. Men vi vil ikke fjerne parkeringspladser, for byen lider af for få besøgende, så det skal ikke være på grund af manglende P-pladser. Ved Politistationen kan man finde de første 30 pladser. Så har jeg spillet bolden op til forvaltningen om at finde de sidste 30, forklarer Kenny Bruun Olsen, der er en del af By- og Planudvalget.

– I løbet af ret kort tid har vi et kæmpe problem, for parkeringspladserne ved voldfoden forsvinder, det er et par hundrede pladser vi skal have fundet et andet sted. Men laver vi bedre skoleveje, eksempelvis med dobbeltrettet cykelsti, så kan vi komme et stykke. Vi vil ikke bare fjerne P-pladser, vi vil gerne skabe sikre skoleveje, slår han fast.

Pengene, hvor kommer de fra?

– Vi er blevet lovet flere år i træk, at der bliver sat penge af til sikre skoleveje indenfor voldene. Så vi satser på, at der er en pulje til det. Der er en større pulje til sikre skoleveje indenfor voldene, men også i forhold til punktet omkring Midtbystrategi, svarer Kenny og fortsætter:

– Men vi er blevet lovet det, men det er klart at der er nogle der kæmper imod. Der er nogen der mener, at der ikke skal bruges en eneste kommunal krone på folk på privatskole. De belaster ikke folkeskolen på nogen måde. Der er sådan set en besparelse i at lave privatskoler. Jeg er direkte imod, at man ikke skal bruge penge på at sikre skoleveje og ordentlige veje ind til skolerne.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer