Fredericia AVISEN var til stand-up på Tøjhuset i Gothersgade. Det er normalt ikke noget denne aftens reporter ”dyrker”, og det er 10 år siden, at den udsendte sidst har været til stand-up. Så paraderne var sænket og forventningerne var ikke super høje.

Den store sal var i dagens anledning med runde borde, så man kunne sidde og nyde de mange punchlines, som kom i en lind strøm hele aftenen. Der var fuld hus med stand-up-elskere i alle aldre. Så måske, der er noget ved stand-uppen, som den udsendte bare ikke har fanget endnu. Nu må vi se…? 

Anders Nielsen:

Første mand på scenen var Anders Nielsen. Anders er forholdsvis ny indenfor branchen. Han er uddannet tømrer og meget af hans stand-up er også centreret omkring håndværkerfaget samt om hans personlige oplevelser fra sine mere end 10 år i byggebranchen. Det bliver serveret med lige dele selvironi og bedrevidenhed, hvilket faktisk er meget sjovt og guf for ens egne fordomme omkring håndværkere.

  • Anders: Stilladsarbejdere er de dummeste i flokken, starter han! De er grimme og så kan de kun råbe…
  • Anders mener i øvrigt, at han selv er den klogeste håndværker, han har mødt, hvilket hans fire måneder på CBS bevidner om. CBS som i øvrigt står for ‘Cement Og Beton skolen’ hvilket folk synes er rigtig skægt.

Heino Hansen:

Er meget selvironisk og henvender sig meget til publikum i sin optræden. Heino er skeløjet og starter med fortælle, at det først er i hans voksenliv, at det er begyndt at volde ham problemer.

  • Han skulle have lavet pas og fik udtrykkeligt at vide, at han skulle kigge direkte ind i kameraet. 
  • Han henvender sig direkte til et par blandt publikum og spørger dem om, hvor mange år, de har været et par – tredive år svare de – Tredive år, siger han undrende (da parret åbenbart er meget unge) – var det en god dag i børnehaven og så er i bare fulgtes ad siden? Til stor jubel blandt de fremmødte og fortsætter 
  • Han har selv været gift i fem måneder, hvilket I nok kalder den første date i Fredericia. Min kone og jeg betalte 15.000 kr. for ringene, min kostede 750 kr. Længe leve ligestilling

Carsten Bang:

Man fornemmer hurtigt, at Carsten er den mest erfarne mand i flokken og ham som de fleste er kommet for at se. Der går heller ikke flere sekunder, før end han har publikum i sin hule hånd.

  • Carsten, træner helt bevidst om formiddagen, fordi der træner de gamle også. Det giver nemlig pisse meget selvtillid at gå i bad med gamle mennesker, man føler sig så super lækker, samtidig med, at man føler sig super stærk, siger han og fortsætter:
  • Jeg har altid været bange for dværge og deres store hoved, men man må indrømme, at de kan noget, f.eks. rejse sig op fra en stol og blive mindre, hvilket er super sejt og misundelsesværdigt, til stor morskab for de fremmødte. 

Det var en særdeles vellykket aften i Tøjhuset. Der blev grinet og interageret og de mange fremmødte fik hvad de kom for. Der var gode punchlines og der blev fra alle tre fremført comedy i høj klasse.