I går tog Bring første spadestik til et nyt distributionscenter i Taulov, som skal huse 130 medarbejdere. For en uge siden præsenterede Fredericia AVISEN, at DB Schenker bygger en 7000 m2 terminal og dertil en 2.800 m2 kontorbygning i Taulov, som i sidste ende skal huse 150 medarbejdere. I flæng kan nævnes SER Hegn, DLG, Google og mange flere, der også har valgt Fredericia til. Velkommen, vi er glade for jer.

Til alle spadestik og rejsegilder er der en god stemning. Det er ikke bare pølser, fadøl og sodavand. Det er gensidig respekt mellem partnerne. Tak til håndværkere, lykønskninger, flag og klapsalver i store mængder.

I de senere år har der også været stor ros til de mange afdelinger hos Fredericia Kommune, der gør det muligt at byde nye virksomheder velkommen. Ofte roses farten, erhvervsvenligheden, fortroligheden og i det hele taget dialogen mellem partnerne. Det er naturligvis udtryk for, at virksomhederne bliver mødt med åbne arme, og møder de modstand, så løser Fredericia Kommune det for dem.

Det er positivt, og er en af de store grunde til, at det fredericianske erhvervsimage banker mod toppen, når Dansk Industri måler på byen.

Det lover lyst for Fredericias fremtid, at byens centrale beliggenhed igen får virksomhederne til at strømme til byen, men nu skal næste skridt tages.

Imens webhandlen suser af sted, og sikrer transport- og logistikbranchen fordoblede vækstrater, som Salgsdirektør, Per Buus fra Bring kunne berette om i går til første spadestik, så lider detailhandlen. Målt på m2 går det faktisk nogenlunde i Fredericia, når det kommer til butikker – og også her åbner der løbende nye butikker.

Men der er mange problemer, vi skal have løst hurtigt. Når vi går rundt blandt butikkerne, hører vi også om det pres, som webhandlen bringer. Vi hører om høje huslejer, der tilhører en svunden tid, fra dengang, hvor det at ligge centralt i byen var nok, og kunderne strømmede til.

Sagen er kompleks.

For mens internationale virksomheder buldrer frem med international europæisk arbejdskraft, så skal butikkerne lønne deres medarbejdere efter de overenskomster, de har indgået med HK og andre fagforeninger. Det skal Bring naturligvis også, men imens vi har hænderne over hovedet, fordi nethandlen skaber en masse jobs på pakkecentrene i Fredericia, så er det nok knap så fedt for de mennesker, der skal transportere varerne og konkurrencen æder på sigt også detailhandlen – sådan er frihandlen og sådan er kapitalismen, men noget nyt og frugtbart opstår heraf, så vi er ikke på herrens mark, men vi skal tænke meget over vores jordsalg i disse år.

Et jordsalg, der i øvrigt er muligt, fordi modige politikere, som Fhv. Borgmester Uffe Steiner Jensen, Peder Hvejsel, Mads Lund, Jean Brahe mfl. købte de guld-, olie- og transportmarker, som i dag kan sælges til internationale virksomheder. De satsede og fik ret, da købte DanmarkC-arealet. Nu høster vores byråd og by den fulde valuta heraf.

Jeg bliver imidlertid ked af det, når det ikke kræver mange googlesøgninger for at se, at der ikke skabes flere chaufførjobs i Fredericia eller Danmark af, at de nye virksomheder kommer til. Og desværre har flere haft sager kørende om underbetalt arbejdskraft. Sådan er global konkurrence desværre, og konkurrencen og væksten skaber et eksplicit A og B-hold. Uligheden vokser, og de fattige bliver ikke rigere.

Jeg havde en gymnasielærer på Fredericia Gymnasium, der plejede at tegne med lagkager, når han skulle forklare de økonomiske systemer, talte om frihandel og andre økonomiske teorier. Og selvom nogle spiste mere og blev rigere, blev lagkagen også større til de små, sådan var pointerne, men i dag skrumper lagkagerne, og uligheden vokser.

Den ulighed, vi ser lige nu er i Danmark ingenting, hvis vi sammenligner med resten af verden, men den er stadig for stor. Vi er ved at vækste vores verden ihjel, for at vækste en egenkapital og andre økonomiske faktorer, der er essentiel for kapitalfonde, banker og investorer.

I væksten kan vi bruge krokodillematematikken, som min matematiklærer, Aage lærte mig. Mindre end bliver spist af større end, og her kommer Amazon så på banen. Og uden at være spåkone, så er jeg sikker på, at Amazon en dag forelsker sig i Fredericias lækre logistiske græsmarkeder – og heraf senere spiser alle dem, vi priser nu.

Men hvad kan vi gøre inden? Det bringer mig til en anden problemstilling: Bosætningen!

Jeg vil straks flytte til Fredericia, hvis jeg kørte en tur, gik en tur på stranden eller besøgte vores by. Fredericia gør det virkelig godt i disse år – og det er fedt at være her, men det er det også i de andre byer, alligevel vil jeg virkelig bede til, at cheferne for de nye virksomheder går forrest og flytter hertil.

Det må forventes ud fra beregninger, at flere vil vælge vores dejlige Fredericia til i de kommende år – også direktørerne, der rykker ind på de nye store centre ved motorvejsnettet – og hvorfor ikke, for vi har jo et særdeles attraktivt kulturliv med et teater i verdensklasse, en fed by, strande, skove og gode muligheder for at bo godt og flot. Vi skal sælge Fredericia til dem, så de vælger os til, men de skal også se Fredericia som en investering, der går længere end et jordkøb.

Derudover skal de store virksomheder, der flytter til vores by også se værdien i at forpligte sig i byen og engagere sig. Ikke for småbeløb og en kasse sikkerhedsveste til børnehavebørnene. De skal tænke, som man gjorde i 1965, da Shell serverede et stort grundstykke, der senere blev til Madsby Parken.

Shell kunne også godt give mere nu, det er tiden til. Virksomhederne bør for deres egen succes skyld, støtte vores sportshold, skoler, foreninger i en grad, der matcher det de får i Fredericia, og i sidste ende styrker de jo byen. Deres medarbejdere, der bor i byen, bliver stolte og glade, yder mere for dem på arbejdspladsen og regnestykket bliver mere positivt end det er i dag.

For mens den lille butik i centrum sender 25.000 kroner af sted i sponsorater, gør det ondt på den store internationale virksomhed at finde måske 50.000 kr. Foreninger må nærmest tigge om småbeløb.

Jeg tør slet ikke tænke dette regnestykke i en større kontekst, for det skriger da til himlen. Er det utopi, at det ændrer sig? Ja, det er det. Men er det også utopi, at vi journalister, borgere og politikere ikke gøre noget ved de mange problemstillinger? Vi er nødt til at italesætte det, inden det er for sent.

Rom blev ikke bygget på en dag, og en politiker kan ikke løse alt med love og regler, slet ikke, når det hele ses i et internationalt perspektiv. Det kan heller ikke løses med skat, toldmure og andre redskaber, som blot får virksomhederne til at flygte. Men i disse år, hvor klima, bæredygtighed og andre populære begreber og strømninger vælter ind over os, burde også virksomhederne tage del i at skabe et sundt arbejdsmarked og et sundt miljø omkring de byer, hvorfra de opererer.

Grundlæggende er vi tilbage ved noget, vi lærte af vores mor og far, eller måske af Søren Kirkegaard. Moral, etik, og livsfilosofi. I børnehaven lærer vi at lege sammen. Vi lærer at dele og vi lærer at være en del af et fællesskab. Vi spiller på samme hold. Det er ikke det, vi voksne praktiserer.

Omvendt har vi også skabt et velfærdssamfund, hvor ikke alle bidrager og tager del i fælleskabet. Det har vi heller ikke lært børnene. Alle skulle hjælpe til, når der skulle ryddes op og alle skulle sætte stolene op. I dag laver mange voksne en Maude og går op og lægger sig. Det duer heller ikke.

Jeg ved også, at nogle jobs erstattes på sigt af andre og nye jobs. Teknologien kommer også, den er her allerede. Lastvognene erstattes med nye løsninger med mindre CO2 til følge og vidensarbejdspladser, underholdningsarbejdspladser, servicearbejdspladser og lignende vækster, men rejsen henimod må gerne være mere behagelig for alle parter. Man skal jo være mod andre, som man forventer, at de er imod en selv.

Enhver er måske sin egen lykkes smed, men den lykke er ikke meget værd, hvis man er alene om den. Det er Palle-logik.

/ADA

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her