Det er få måneder siden, at P. Christensen åbnede Mercedes Certified i Middelfart – og har allerede fået en fantastisk start. Nu går bilhuset ind med et sponsorat til ligaklubben, Fredericia Håndboldklub, fordi man vil være en del af lokalsporten. Bilhuset er en del af en større bilkoncern, P. Christensen, der har 9 afdelinger i det meste af landet – og er autoriseret forhandler og værksted for Mercedes-Benz, Peugeot, Citroën og Honda.

“Først og fremmest så vil jeg gerne takke de mange mennesker, der allerede har været forbi vores nye bilhus. Det er ganske enkelt fantastisk. Samtidig er vi stolte over at kunne fortælle om vores nye engagement i lokalsporten. Vi er med i FC Fredericia, og vil nu også være en del af FHK og klubbens udvikling. Med et nyt Mercedes-hus i området, vil vi sammen med klubberne skabe en synergi og være til stede. I lokalsporten er Fredericia Håndboldklub en stor spiller som man ikke kan komme udenom,” siger Afdelingschef hos P. Christensen i Middelfart, Kim Sørensen og fortsætter:

“Jeg har gennem årene haft et godt samarbejde med klubben, og det har vist mig, at det er det rigtige sted at være, når vi skal promovere et flot PREMIUM-bilhus. Vi åbnede for to måneder siden, og vi har fået en drømmestart. Brugtvognssalget brager afsted, og vi skal nu plante os fast i bevidstheden i hele området, samt tage markedsandele i hele Danmark, hvilket FHK kan hjælpe os med, både når vi er synlig i de danske arenaer, synlighed på spillertøjet, når ligaholdet spiller på TV og på de to træneres biler.”

Fra venstre: Jesper Houmark (Cheftræner FHK) Kim Sørensen (P. Christensen, Mercedes Certified i Middelfart)

Trænertemaet er stolte ambassadører

“Jeg tror, at jeg taler på både Oles (Damgaard red.) og mine vegne, når jeg siger, det er et fremragende køretøj. Det er en rigtig god aftale, som vi er glade for at have,” fortæller Cheftræner Jesper Houmark og bliver suppleret af trænerkollegaen Ole Damgaard:

“Det er altid rart, at vi har stor opbakning fra erhvervslivet, og det gør det ikke mindre dårligt, at det er en rigtig fed bil, som vi har fået. Vi bliver rigtig godt kørende, og så håber jeg, at Mercedes via aftalen også får noget ud af det rent kommercielt. Vi vil med stolthed køre P. Christensens flotte Mercedes-biler rundt i landet.”

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer