Den 12. Maj er den store kampagnedag for velfærdsalliancen over hele Danmark. Velfærdsalliancen er et initiativ startet af forskellige fagforeninger og organisationer i protest mod regerings omprioriteringsbidrag og udhuling af velfærden. Torsdag den 12. Maj vil der i de fleste af landets kommuner være demonstrationer og events for at sætte fokus på emnet.

I Fredericia er der dannet en lokal velfærdsalliance der under overskriften;

”Fest for Fredericias velfærd” inviterer til sammenskudskagebord på Rådhuspladsen i Fredericia.

Kagebords eventen løber af stablen torsdag den 12. Maj klokken 17.00 – 18.30.

– Vi dækker op til fest for velfærden og ud over at få en bid af kagen vil vi fylde Rådhuspladsen med aktiviteter og festlige indslag for børnene. På Rådhuspladsen vil de organisationer og partier, der bakker op om initiativet være til stede. I stedet for at demonstrere ved at holde taler håber vi på, at mange møder op til dialogkage og samtaler om velfærd og om konsekvenserne af Regeringens omprioriteringsbidrag lige netop i Fredericia, skriver velfærdsalliancen.

Læs mere om initiativet på velfærdsalliance.dk eller følg begivenheden på facebook, https://www.facebook.com/events/1736638903214983/

Velfærdsalliancen i Fredericia har opbakning fra en række lokale fagforeninger, organisationer, politiske partier og politiske ungdomspartier.