Fredericia AVISEN var forbi Tøjhuset til Plademesse. da de slog dørene op, var der godt humør og handel fra start.

Der var lørdag den 5. maj plademesse i Fredericia, de runde vinylplader bliver mere og mere populære. Vi ankom kort tid efter dørene var åbnet klokken ti, og der var helt pakket oppe på loftet af Tøjhuset.

Plademesse
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Vinylsælgerne havde slæbt utallige grønne Arla kasser helt op på anden sal og alt var klart. Der var allerede cirka 15-20 kunder og samlere som bladrede heftigt i kasserne. Snakken gik mellem kunder og sælger, sælger og sælger, og kunder og kunder det var et sandt mekka for vinylentusiaster. Der er noget specielt ved at være til vinylmesse. Sælgeren vil altid have lidt ekstra for sine plader og kunden vil ofte give mindre. Men selvo det kan lyde voldsomt undervejs ender de fleste handler med to smil.

Plademesse
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det er også lidt ligesom poker, man skal holde ansigtet, hvis man bliver for begejstret for et album. At købe plader og forhandle prisen kan være et psykologisk studie.

Vi vil anbefale alle at prøve at tage på plademesse, det kan være, der er lige den plade,du har glemt, du skulle eje. Endnu engang var en plademesse velbesøgt i Fredericia. Vi håber, at der snart kommer en igen, gerne større og med udenlandsk deltagelse.

Er du ellers vild med vinyl, så besøg Bedhead Records i Kanalbyen.

Plademesse
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN