Forside Krimi Vejlefjordbroen spærret grundet stort uheld

Vejlefjordbroen spærret grundet stort uheld

DEL
Foto: Visitvejle

​E45 Vejlefjordbroen er helt spærret nordgående pga. et uheld. Sydgående er der et spor farbart. Politi og redning er på stedet. Vi forventer oprydningen tidligst er overstået kl. 10 og trafikken vil være påvirket resten af formiddagen.

Fredericia AVISENs journalist kørte forbi ulykkesstedet på vej mod arbejde og fortæller om store skader. Blandt andet er en lastbil væltet, ligesom en bil er hamret ind i autoværnet og smadret i atomer. Motorvejen er spærret helt i nordgående retning og i sydgående retning er ét spor farbart. Kollisionen med autoværnet har resulteret i mange vragdele på kørebanen i sydgående retning.

På stedet var flere ambulancer, politi samt brand- og redningsfolk.

Ny trafikmelding: Trafikken ved Vejleområdet.

​Grundet uheld med spærring på Vejlefjordbroen står trafikken helt stille på E45 i begge retninger. Der er tæt trafik i Vejle by. Vi anbefaler trafikanter at finde alternative ruter udenom Vejleområdet eller evt. køre senere. Normal trafik forventes først efter middag

DEL