Selveste Elton John pryder i år forsiden af Vejle Musikteaters sæsonprogram 2015/16. Verdensstjernen gæster nemlig Byparken i Vejle den 23. juni i år. Sammen med Elton John er programmet fyldt med store oplevelser for de fleste aldre og smagsløg.

Stærkt sæsonprogram – store oplevelser til alle!

Glæd dig til Elton John, Grease, Dizzy Mizz Lizzy, Tina Dickow, Schaufuss Ballet, Joey Moe, D.A.D, Jonatan Spang, Tobias Dybvad, Rasmus Bjerg, Comedy ZOO, Ørkenens Sønner, Thomas Helmig, Dinosaur ZOO for børn, Michael Falch, Opera i det fri m. Det Kongelige Teater, Anne Linnet, De Nattergale – og meget, meget mere.

Det er en glad direktør i Vejle Musikteater, Toni Lee Larsen , som præsenterer det nye sæsonprogram:

“I Vejle Musikteater gør vi os umage for at få de helt store oplevelser til Vejle, og for at at tilbyde oplevelser, som rammer bredt. Vejle Musikteater er nemlig vores gæsters hus! I sidste sæson kunne vi præsentere verdensstjernerne Bryan Adams og den amerikanske stjernerapper Snoop Dogg. I år kan vi præsentere endnu en verdensstjerne, Elton John, som gæster byparken den 23. juni i år. Vi glæder os helt vildt! Samtidigt kan vi byde på de helt intime teaterforestillinger, hvor publikum virkelig kommer tæt på, til stand-up, med landets bedste komikere, og vores sommerkoncerter i Byparken  med både rock fra D-A-D, popnostalgi med Gnags og nærvær med Tina Dickow. Musicalen Grease med Silas Holst og Anna David kommer også forbi til oktober. Så kom endelig inden for. Vi glæder os til at tage imod dig!”

Opera i det fri – nyt tiltag i Byparken

Som noget helt nyt på programmet kan Vejle Musikteater i august måned, åbne dørene for et helt nyt tiltag i Byparken, “Opera i Det fri, som er kommet i stand i samarbejde med Det Kongelige Teater. Der er gratis adgang:

“Jeg ser en sommer-bypark for mig med hygge på tæpper i det grønne græs og vidunderlig opera. Vi er stolte over at få besøg af Det Kongelige Teater, som i sig selv er en garanti for høj kvalitet. Og så er der oven i ‘købet’ gratis adgang.” – udtaler Toni Lee Larsen.

Ny Café – “Café Unoden”

I den nye sæson har Vejle Musikteater åbnet dørene for en nyrenoveret Café, som er åben i forbindelse med forestillinger. Det betyder, at man nu kan bestille mad, som kan nydes i caféen inden en forestilling. Bestilinger foretages senest kl. 14.00 dagen inden et arrangement på www.vejlemusikteater.dk, eller ved telefonisk henvendelse, så reserverer Vejle Musikteater et bord til gæsterne to timer før arrangementet finder sted.

Sådan får du fingrene i det nye sæsonprogram

Sæsomprogrammet omddeles med Post Danmark i Vejle og omegn – og i udvalgte områder i Kolding, Fredericia og Middelfart. Det kan også bestilles online på www.vejlemusikteater.dk eller udleveres ved henvendelse i billetsalget alle hverdage fra kl. 14-17.

(Foto: PR )