Vejle sejrede fredag aften på udebane mod OB og fik tre vigtige point i kampen om at undgå nedrykning.

Det ligner en direkte duel mellem Lyngby og Vejle om at undgå nedrykning. Før dagens opgør var der fire point mellem de to hold efter, at de havde spillet uafgjort i tirsdags og dermed kunne Vejle presse sjællænderne ved at sejre.

Igennem en længere periode har Vejles defensiv været et solidt fundament, og det var det igen mod OB i store perioder. Ved enkelte tilfælde pressede OB på, og det var blandt andet tilfældet efter et hjørnespark, hvor bolden kom i mål, men målet blev annulleret pga. der var begået frispark.

I slutningen af første halvleg havde først Vejles Yiber Ramadani chancen for at score efter en omstilling, men Oliver Christensen i OB-målet reddede forsøget. Efterfølgende var OB’s Ayo Simon Okosun tæt på med et hovedstød, men bolden røg over tæt over mål og pausestillingen var derfor 0-0.

Efter 63 minutters spil kom der gang i målscoringen. Allan Sousa tog et løb ind i feltet og efter et indlæg fra Pierre Bengtsson var Sousa fri og sparkede bolden i kassen til en Vejle-føring. OB forsøgte at etablere et pres i slutningen af kampen, men ind kom bolden ikke og Vejle vandt derfor 1-0.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer