Vejle Boldklub er på transfervinduets sidste dag kommet i mål med en markant angrebsforstærkning og klubbens absolutte førsteprioritet, der sammen med truppen skal sikre overlevelse i 3F Superligaen.

I den bedste russiske fodboldliga hos topklubben FK Krasnodar, der blandt andet deltog i dette års Champions League-gruppespil, og som går ind i forårets knald eller fald-kampe i Europa Leauge, har Vejle Boldklub lejet den 24-årige angriber German Onugkha og har samtidig sikret sig en forkøbsret på den ligedele tekniske, eksplosive og fysisk stærke angriber. 

Den nye forstærkning er allerede landet i Nørreskoven, og hos Vejle Boldklubs tekniske chef er der stor tilfredshed med lejeaftalen af klubbens nye angriber og den indsats, som klubben har gjort for at få den aftale i hus. 

-German er en spiller, der besidder de stærke og åbenlyse kvaliteter, vi ønsker og har brug for til holdet. Han er fysisk stærk, kender vejen til målet og har en teknisk kvalitet i sit spil og i sine afslutninger med begge ben. Da vi desværre måtte trække Dwamena fra banen, har vi arbejdet målrettet og ambitiøst med at få German til at vælge Vejle. Det er vi kommet i mål med nu, og det er min klare forventning, at vi har fået en angriber, som kan score mål og levere en indsats, der vil bidrage til holdets succes, fortæller Jacob Krüger. 

24-årige German Onugkha er klar til 3F Superligaen og vil sammen med sine nye holdkammerater gøre alt for, at Vejle Boldklub får en placering, der sikrer livet i den bedste danske fodboldrække. 

 -Jeg kommer til en ambitiøs klub, der har gjort sig umage for, at jeg skulle vælge dem og den bedste danske liga. Selv om jeg havde andre muligheder, kæmpede Vejle for mig, og forløbet har vist mig, at Vejle Boldklub har en klar plan for både forstærkninger og for at sikre sig eksistensen i 3F Superligaen. Det viser en velorganiseret klub. Jeg skal score mål og hjælpe holdet til gode resultater, og det er afgørende for mig at kunne bidrage til holdet. Det være både med en helhjertet indsats, men også ved at holde modstanderne beskæftiget og på den måde skabe plads til andre. Vejle Boldklub har et setup, der er professionelt, og en trup med både talent og kvalitet. Jeg glæder mig til at blive en del af truppen og vise ude på banen, hvad jeg er for en spiller. Vejles fans kan se frem til en spiller, der ikke giver op, og som ved, hvad der tæller for dem, fortæller 190 cm høje German Onugkha. 

Vejle Boldklubs nye angriber får trøje nummer 13.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer