Idræt i dagtimerne har et forløb, der hedder vanegymnastik. Fredericia AVISEN sætter i en serie fokus på forløbet, som har været med til at ændre livet markant for deltagerne.

Vanegymnastik er ikke bare fysisk gymnastik. Der er også almindelige ”undervisning”, hvor man sidder i et lokale, som man kender det fra skoletiden. Her er der blandt andet fokus på det mentale aspekt, kostvaner mm., mens der udover undervisningsdelen også er den aktive del. Her deltager man i det omfang som man kan holde til, og der er ikke krav om, at man skal gøre noget bestemt.

En af deltagerne på forløbet er Britta Svendsen, der går med rollator, grundet rygproblemer, som hun skal opereres for og derfor skal have opbygget muskelmasse i ryggen inden.

Britta har gået hos Idræt i dagtimerne i flere år, men startede op til vanegymnastik tidligere på året, da forløbet startede.

”Jeg har gået til meget forskelligt herude, gymnastik svømning osv. i to år. Så kunne jeg godt se det der med at lave om på vaner, er ikke en af mine spidskompetencer. Så kom de med holdet, og der ville jeg være med. Det har været fantastisk at se, hvad der driver mig. Jeg vidste det ikke helt, og var ikke klar over, at jeg bliver drevet af den sociale kontakt. Jeg står ikke op om morgenen og tænker: ”Jaaaer, jeg skal til gymnastik”. Jeg skal opereres efter sommerferien i min ryg. Jeg skal have en masse muskler opbygget,” siger Britta

Forløbet har været livsændrende for Britta. Hun har fået presset sig selv til at yde det maksimale og lidt til.

”Det har været en øjenåbner. Jeg synes, jeg har styr på mig selv, og jeg ikke vidste, hvor vanebundet jeg var og var ikke klar til at lave om på vaner. Det sjoveste var, at vi skulle lave et kort, hvad vi ville opnå. Jeg har ikke gjort noget som helst udover at gå med en rollator, men er kommet til at gå og cykle meget mere og ved IDD fire gange i ugen. Jeg er gået til grænsen og lidt over. I stedet for kun 80 %, giver jeg den 110 %. Det er en vane. Jeg har vænnet mig til at passe på mig selv, så den vane er den vigtigste, jeg har fået brudt,” forklarer Britta Svendsen.

Vil du fortsætte med at dyrke gymnastik efter operationen?

”Jeg kommer til at dyrke gymnastik forevig. Jeg regner med at dø i en af maskinerne,” siger fortæller Britta med et smil og fortsætter:

”Jeg er sikker på, at jeg kommer til at gå til rigtig meget. Der en af de andre, der går til dans, hvor man danser alt muligt. Det kunne jeg ikke, og så var jeg med til, og det var fantastisk. Det er noget af det jeg skal på bagefter.”

Hvad er det, som du synes er fantastisk ved dans?

”Det med at bevæge kroppen til god musik, men også bevæge mig sammen med andre. Der er ingen der griner, man kan jokke og stå den forkerte vej, men man smiler sødt og går videre. Der er ingen der føler sig bedre end andre,” udtaler Britta Svendsen.

Britta får rørt sig meget i løbet af en uge kan jeg fornemme i løbet af det livsbekræftende interview. Men hvor mange gange bliver det til i løbet af en uge? Det spørgsmål stillede jeg til Britta.

”Jeg går til træning og trivsel to gange i ugen. I vanegymnastik er det hit-træningen. Der laver jeg det jeg kan, jeg tramper rundt med rollatoren og gør det jeg kan. Der er ingen der ser mærkeligt på det. Jeg går også til vandgymnastik om fredagen, så jeg er afsted fire dage,” forklarer Britta, der komme ind på det at være så aktiv:

”Det er fantastisk. Fredag er jeg lykkelig, fordi jeg elsker svømning. Det andet gør jeg, fordi det skal være en vane for mig. Jeg fik strammet op på det via vanegymnastikken her, og kan nemt komme på et sidespor. I sommerferien skal jeg afsted to dage i ugen. Mandag og torsdag, hvor det både er træning og gymnastik og træning på maskinerne.”

Hvad har vanegymnastik givet til dig?

”Det har givet mig muskler, jeg ikke anede eksisterede. Jeg har ikke brugt dem i 50 år. Det med at man ikke kommer, så spørger folk venligt om hvorfor man ikke kom – man har omsorg for hinanden. Det betyder rigtig meget,” siger Britta og fortsætter:

”Da jeg startede blev jeg sygemeldt fra arbejde og startede via jobcenteret med en snak med fysioterapeut herude. Derfor fik jeg startet herude, og så meldte jeg mig til her for to år siden, og siden er jeg kommet på flere hold.”

Kan du anbefale vanegymnastik til andre?

”Det er helt vildt godt. Jeg vil anbefale det til alle. Min datter går også til rygtræning, hun har også problemer med ryggen. Det at få andre til at se, at der er noget bestemt der hjælper, der er mange forskellige ting. Der er alle aldre, alle tykkelser, alle højder. Det er bare fantastisk.”