Gruppeformand for Socialdemokratiet, Søren Larsen, der er valgtilforordnet på gymnasiet, kunne klokken 8.00 ringe valget i gang på Fredericia Gymnasium.

Forberedelserne til valgdagen har længe været i gang på Fredericia Kommune, og salen på Fredericia Gymnasium blev tidligt om morgenen den 16. november 2021 gjort klar til valgdagen.

Allerede før klokken 8 stod der mange vælgere i kø for at komme ind og afgive deres stemme. Af hensyn til coronasikkerheden havde man fået oprettet en “sneglegang”, så de mange ventende kunne komme ind med afstand til hinanden.

Samtidig med at vælgerne strømmede til byens største valgsted, var gymnasieeleverne på vej i skole. Rektor for gymnasiet overværede også valgets begyndelse. På stedet sad der mange valgtilforordnede, hvoraf mange har arbejdet ved valg igennem årtier.

I løbet af få minutter blev lokalet fyldt med vælgere, der skulle stemme. Har man ikke fået sit valgkort, kan man henvende sig på valgstedet og fremvise gyldig legimitation.

Der kan stemmes indtil klokken 20. Der udleveres en stemmeseddel til regionsvalget til til kommunalvalget.

Skriv en kommentar