Smuk-Nu i Købmagergade tilbyder en vaskeægte valentinsforkælelse af fødderne i forbindelse med Valentinsdag. Fredericia AVISEN var forbi, da fodplejer Carina Thimsen fixede kontorfødderne. Ved du ikke, hvad din “Valentin” skal have i år – så var en luksusfodbehandling for to måske sagen.

Stormen raser udenfor og regnen har lagt en våd klud ned over byen på dag fire. Vi går ind i skønhedsklinikken, hvor Carina Thimsen vil fortælle og give os en fodbehandling med alt, hvad der til hører. Denne behandling er for to, så vi tager plads i hver sin stol, men i samme rum. Carina spørger om, vi kunne tænke os noget kaffe og chokolade, hvilket vi naturligvis takker ja tak til dig.

Chokolade og kaffe serveres ved siden af stolen. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Imens Carina henter lækkerier, taler vi om de mange certifikater, som Carina har hængende i sit behandlerrum. Lægeeksamineret fodplejer med et 12 tal, ikke dårligt, og da Carina er retur fortæller hun om uddannelsen, der startede med fjernstudie, udadslære og benhård dedikation.

Som vi tidligere har skrevet, så driver Carina både klinik i Fredericia og Møgeltønder. Fredericianerne får glæde af hende to gange om ugen, og i dag, hvor det er blevet vores tur, er det noget, man bliver glad for, når man først er færdig. Indrømmet – undertegnede er kilden, og lige præcis fødderne er et ømt punkt.

Et varmt fodbad gør godt. (Foto: Maj-Britt Andreassen/Fredericia AVISEN)

Carina henter et varmt og lækkert sæbebad til mine fødder, imens jeg er placeret behageligt i stolen. Maj-Britt får ordnet sine negle på hænderne – det er ikke en del af Valentinsbehandlingen, men det fungerer ret godt alligevel. De mange fancy-neglemaskiner får hurtigt neglene til at stå skinnende igen.

Da bliver min tur er mine fødder blevet godt varme, og rene – på den måde, hvor huden er badekarblød. Carina rører ved mine fødder, og jeg trækker dem nærmest tilbage i refleks. “Det bliver godt det her,” siger Carina og griner. Efter et stykke tid lykkes det hende at få mine fødder til ro.

“I bor på et trægulv. Jeg fandt lige en splint,” fortæller Carina og klipper neglene runde og fine, på den måde, hvor det er svært selv at komme rundt med saksen. Nu går det løs. Den store slibemaskine findes frem, og selvom jeg vil vove den påstand, at mine fødder er i god stand, så er det bemærkelseværdigt, hvor meget Carina filer, skærer og sliber død hud af fødderne. Det lyder måske ikke charmerende, men når det sker samtidig med, at man kan nyde en god kop kaffe og de medfølgende fyldte chokolader, og en til lejligheden hjerteformet chokolade med jordbærfyld, der smager ekstra kærligt, er det faktisk dejligt at få slebet fødderne.

Efter en små 50 minutter er fødderne klar til at blive smurt. Jeg har fået den store spa-behandling med fodbad, fodanalyse, fjernelse af neglebånd og klipning af negle. Dertil fjernelse af hård hud og ligtorne, samt beskæring af hælerevner, hvorefter foden blev slebet. Til sidst var foden dejlig fin og glat, og selvom jeg var kilden, så blev det afsluttet med en rolig og god fodmassage med en creme, der passede til min hud og fod. Værsgo – et par genfødte fødder.

Så er det Maj-Britts tur til at blive forkælet (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Det er blevet Maj-Britts tur til at få ordnet fødderne, opskriften er den samme, bortset fra, at hun nyder det. Men det giver plads til, at jeg kan interviewe Carina om behandlingen og det at være mand hos en klinisk fodplejer.

“Der er faktisk mange mænd, der går til fodplejer. Jeg har dage, hvor der kun er mænd. Jeg har også et gemyt, hvor jeg kan tale med alle. Mænd har mange udfordringer med deres deres fødder. Sikkerhedssko giver negleløft, løbetræer ses også tit, bondemanden med træsko og andre former for slidtage på fødderne, der har godt af en behandling, er noget jeg arbejder med”, fortæller Carina og fortsætter:

“Jeg har også de kunder, hvor de har kæmpet for at finde en fodplejer, der vil arbejde med deres fødder, fordi fødderne er medtaget i en grad, man sjældent ser, men dem griber jeg også med stor glæde til følge.”

UV-lampe tørrer hurtigt lakken. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Jeg drikker min kaffe færdig og spiser de sidste chokolader. Maj-Britt er også ved at være færdig. Hun har udover vores dobbeltfodbehandling bestilt franske negle på fødderne.

Vil du forkæle din “Valentin” med en lækker fodbehandling med plads til samtale, ro, hygge og kaffe, så kan du booke direkte hos SMUK-NU her

Du kan også deltage i konkurrence på

https://www.facebook.com/info7000/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer