En vægter rykkede ud til en virksomhed på Vejlevej i Fredericia i nat, og i den forbindelse blev han truet.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard fortæller, at der i nat klokken 02:38 var forsøg på et indbrud hos en virksomhed på Vejlevej. Man har forsøgt at brække en ventilationsrist op, og vægteren kan konstatere, at der er efterladt en cykeltrailer på stedet.

– Da vægteren kom frem kunne han høre sparkelyde, og han kunne se en mand med et baseballbat i hånden. Han tog battet op truende og sagde, at vægteren skulle stoppe. Han gik tilbage til bilen, og manden løb hen til en medgerningsmand og de løb fra stedet, siger Finn Ellesgaard.

Den ene gerningsmand skrives som en dansk mand på omkring 30 år, der er 175-185 cm høj, almindelig af bygning, kronraget, iført en lang mørk jakke, samt mørke sko og mørke bukser.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Skriv en kommentar