2021 er startet, men coronaen har ikke sluppet sit tag på hverken Danmark eller Kolding.

I denne nyhed har vi samlet et kort overblik, så du kan se, hvordan de nuværende restriktioner påvirker dig.

Nationale tiltag forlænget til 17. december

Kort inden nytår blev det offentliggjort at de skærpede nationale tiltag forlænges, så de mindst gælder til 17. december.

Det betyder eksempelvis at børn i grundskolen undervises hjemme, storcentre- og indkøbscentre er lukkede, indendørs idrætsfaciliteter (herunder ex. fitnesscentre) er lukkede ligesom både private og offentlige arbejdspladser opfordres til at arbejde hjemme. De generelle nationale tiltag, der omfatter kravet om mundbind og forsamlingsforbuddet på 10 personer, gælder på nuværende tidspunkt til og med 28. februar.

Du kan få det fulde overblik over de nationale tiltag på Sundhedsmyndighedernes hjemmeside ved at klikke på teksten her.

Vaccinationerne i Kolding startes 6. januar

Medarbejdere i både Region Syddanmark og i Kolding Kommune arbejder i øjeblikket på højtryk for at få de første vacciner klar, så de første borgere kan blive vaccineret i Kolding.

Vaccinerne leveres først den 6. januar og herefter vil vaccinationen starte op hurtigst muligt. Der planlægges en anden runde vacciner præcist 21 dage efter første vaccine, hvilket betyder, at man håber, at alle plejehjemsbeboere kan være færdigvaccineret i ultimo januar / primo februar.

Det er frivilligt, om man ønsker at modtage tilbuddet om vaccine.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer