Forside Erhverv USO modetøj og sko skal igen til shopping bazar: Vi ser kunderne...

USO modetøj og sko skal igen til shopping bazar: Vi ser kunderne på en anden måde

DEL
Indehavere af Uso, Erling og Susanne Nørgaard, er klar til Shopping Bazar Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I weekenden d. 17. – 18. november er der shopping bazar i Messe C. En af dem, der har en stand, er USO modetøj og sko, som har været med på messen i over ti år, og de glæder sig til messen, hvor de ser kunderne på en anden måde, end til dagligt.

Fredericia AVISEN har besøgt USO modetøj og sko, hvor vi snakkede med den ene indehaver, Erling Nørgaard, om hvordan det er at have en stand til shopping bazar.

“Først og fremmest giver det os salg, men det giver også kontakt til nye kunder. Det kan være kunder, der ikke har været inde i vores butik, men som så får øje på os på messen og så kommer ind i butikker. Man møder kunderne på en anden måde, og de kan lide hvad de ser,” siger Erling og fortsætter:

“Det er sjovt at være afsted. Der er gang i den, og det kan jeg godt lide, og alle går og er glade. Der går godt nok fire dage med det pga. opsætning og alt det der, men det er dét væd.”

USO modetøj og sko har været til shopping bazar i over ti år, og om grunden til de fortsat er med siger Erling:

“Det er en succes, ellers var vi holdt op. Så simpelt er det. Det giver os omtale og nye kunder,” fortæller han.

På en messe oplever man tit, at fællesskabet blandt standene imellem er specielt, og selvom man er konkurrenter på en måde, så glæder Erling sig over forholdet til de andre stande.

“Vi snakker rigtig fint med de andre, og mange af dem kender vi i forvejen fra andre år,” forklarer Erling og kommer ind på, hvad USO modetøj og sko har med af gode ting til denne omgang af shopping bazar:

“Vi har altid gode tilbud med til en skarp pris. Det plejer at fungere,” lyder det fra Erling.

http://perhaps.dk/