Forside FC Fredericia Uroligheder efter FC Fredericias kamp: Stenkast mod patruljevogn

Uroligheder efter FC Fredericias kamp: Stenkast mod patruljevogn

DEL
Foto: Rigspolitiet

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Lørdag klokken 01:20 blev en 20-årig mand fra Fredericia sigtet for at køre spritkørsel på knallert på Snaremosevej.

I forbindelse med FC Fredericias kamp i fredags mod Silkeborg var der ballade på Monjasa Park, og der blev givet flere sigtelser.

“Vi tager en snak med stadionfolkene, og i fællesskab skal vi hjælpes ad. Vi tager også fat i fanklubben, dermed ikke sagt at det er personer fra fanklubben. Vi involverer alle parter i den her uge. Kampen på søndag (mod Thisted, red.) skal afvikles anderledes. Det er en trist udvikling, som skal stoppes med det sammen med fælles hjælp,” siger Vicepolitikommisær, Finn Ellesgaard.

Den første overtrædelse på Monjasa Park fandt sted klokken 19:01 under selve kampen mod Silkeborg. En 24-årig mand fra Fredericia blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, da han ville indlede et slagsmål.

De øvrige overtrædelser fandt alle sted efter kampen, og to af dem var for maskeringsforbud. En 24-årig mand fra Fredericia og en 21-årig mand blev sigtet for det.

Klokken 20:13 var der et stenkast mod en patruljevogn. Der er ingen sigtet, men sagen efterforskes. Det samme er tilfældet med en episode klokken 20:25, hvor der blev sat klistermærker op på en indsatslederbil.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

www.ibc.dk/hf-og-vuc/
Annonce
DEL