Både FC og Brønshøj var i pokalkampe onsdag. Brønshøj slap bedst fra det, da holdet slog superligamandskabet fra OB med 1 – 0. Mindre
godt gik det for FC Fredericia, som tabte 2 – 1 til Aarhus Fremad fra Danmarkserien.

Nu skal man nok ikke lægge for meget i disse resultater. Der sker jo tit ting og sager i pokalkampe, men det var alligevel ret imponerende af
Brønshøj. Hvepsene er uden tvivl langt bedre end stillingen i NordicBet Ligaen indikerer. Her er de nemlig sidst i tabellen med kun 4 point.

FC Fredericia er nr. 6 med 12 point og kan med en sejr over Brønshøj komme tæt på topholdene. Men det bliver uden tvivl en svær kamp, da Brønshøj
nok vil bevise, at sejren over OB ikke bare var en tilfældighed. Og samtidig vil de gøre alt for at komme over nedrykningsstregen.

FC Fredericia kan jo håbe på, at Brønshøj brugte mange kræfter i onsdags og også håbe på, at nogle af de skadede spillere snart bliver klar.

Der skulle gerne blive stort rykind på Monjasa på søndag, så FC´erne får den fornødne support.