Med 52 skibe i havn og 600 besætningsmedlemmer der skulle mættes, ja så var der en opgave forude – en opgave som Urbania Streetfood med Brian Løkkegaard i spidsen gerne tog på sig.

Der var fuld fart på Urbania Streetfood da Fredericia AVISEN kiggede ned forbi tidligt tirsdag morgen. Mange af besætningsmedlemmer havde taget plads i gården, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel – en noget anden oplevelse med Fredericia, end den de havde da de ankom mandag eftermiddag.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Hvordan kom det i stand, at I hernede på Streetfood skulle stå for at bespise de mange sultne besætningsmedlemmer?

“Den første grund er, at der når man skal arrangere en afdeling af Fyn Rundt, så er der nogle ting der skal være på plads. Det er toiletter, bad – og så mulighed for morgenmad”, fortæller Brian Løkkegaard og fortsætter:

“Og så ligger vi i gåafstand fra havnen, ligesom der lige inde i Tøjhuset var plads til Skippermøde, så det kunne ikke blive meget bedre”.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Var det en stor opgave?

“Det var selvfølgelig en stor opgave, og vi har også været tidligt oppe for at gøre klar. Men det var ikke en større opgave end vi kunne klare. Vi har faciliteterne til det, så det var egentlig bare at sørge for at ordentligt flow i gæsterne”, siger Brian og fortsætter:

“Bordene står her, og når solen skinner så har vi jo kun endnu mere plads, når gårdhaven kan tages i brug. Det er dejligt at se, hvordan vores gårdhave blev brugt som et samlingssted, hvor der blev socialiseret på kryds og tværs. Mange brugte lige et par minutter ekstra til at læne sig tilbage og nyde solen – men det kan man jo ikke fortænke dem i”.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her