Så er datoen kommet. Urbania Streetfood slår dørene op d. 3. juli i forbindelse med 6. julidagene, og samtidig har Urbania offentliggjort to nye køkkener.

Direktør for Urbania Streetfood, Brian Løkkegaard, oplyser til Fredericia AVISEN, at det nye streetfood i Fredericia slår dørene op d. 3. juli.

I samme ombæring præsenterer Løkkegaard og co. to nye køkkener. Det ene køkken er Otto’s – Anatolian Food.

”Otto’s serverer spændende grillretter fra Anatolien (det nuværende Tyrkiet).

Vi sætter en ære i at tilberede maden, som man gjorde under Det Osmanniske Rige, derfor er store dele af vores køkken specielt medbragt fra Tyrkiet for at kunne give vores gæster en autentisk smagsoplevelse.

Det tyrkiske køkken har en rig madtradition, som er baseret dels på mellemøstlige traditioner i bred forstand og dels på den højtudviklede køkkenkultur, som var tilknyttet det osmanniske hof i Istanbul. Hoffet havde i århundreder resurser til at eksperimentere med et væld af råvarer, krydderier og forarbejdningsmetoder. Udviklingen sker fortsat i det moderne Tyrkiet i tilknytning til et omfattende restaurationsliv, især i byerne.

Køkkenet er typisk bygget op om menuer med mange småforretter; Mezze, der kan være syltede grøntsager, auberginer i forskellige varianter, salater, fyldte vin- eller kålblade, oliven mv. Maden er raffineret og varieret krydret, men sjældent stærk; det er et princip, at råvaren skal kunne smages. Ofte anvendte krydderier er allehånde, paprika og kanel; desuden anvendes persille, hvidløg, citronsaft, yoghurt og krydrede olivenolier.

Det andet køkken, som Urbania Streetfood præsenterer, er Punk Pita, som laver hjjemmelavet Øko-pita med punk attitude!

“Vi er rebelske madnørder, med hang til hurtigmad og hardcore kvalitet! Vi kører lækre pita’s og bowl’s lavet på økologiske råvarer og præsenterer omverden for bla. “god save the queen” “Fat Lip” og Punk’Corns,” lyder det fra Punk Pita, som åbner sammen med den resterende del af Urbania Streetfood d. 3. juli.

https://www.gfforsikring.dk/gftrekantomraadet