Som en del af den fortsatte optimering af produktionen har Uponor besluttet at lukke sin fabrik for trykrør i Middelfart. Fabrikken er en del af Uponors infrastrukturdivision kaldet Uponor Infra. Lukningen vil finde sted i fjerde kvartal af 2022, og den berører ca. 40 medarbejdere.

Uponor Infra’s fabrik i Middelfart er specialiseret i produktion af trykrør til det danske marked. Efter en strategisk evaluering har Uponor truffet beslutning om at lukke fabrikken.

– Fabrikken i Middelfart har en dygtig stab af meget kompetente medarbejdere. Desværre er det ikke lykkedes for virksomheden at opnå den nødvendige rentabilitet. Derfor har vi besluttet at lukke fabrikken, da vi kan forsyne det danske marked fra vores fabrikker i Sverige, Finland og Polen. Vores stærke salgsteam i Danmark vil fortsat betjene det danske marked med hele vores sortiment af produkter og tjenester af høj kvalitet, også i fremtiden, siger Sebastian Bondestam, President, Uponor Infra.

Om Uponor

Uponor er en af de førende internationale leverandører af VVS- og infrastrukturløsninger til bolig- og erhvervsbyggeri. Virksomheden gentænker brugen af vand til kommende generationer med løsninger til sikker drikkevandsforsyning, energieffektiv fjernvarme og -køleanlæg og pålidelige infrastrukturløsninger. Med en passion for bæredygtighed og innovation udvikler Uponor nye teknologier og anlæg, der beriger folks liv. Vi hjælper vores kunder inden for bolig- og erhvervsbyggeri, kommuner og forsyningsselskaber samt forskellige brancher med at arbejde hurtigere og mere effektivt. Uponor beskæftiger omkring 3.900 medarbejdere i 26 lande i Europa og Nordamerika, og Uponors produkter sælges i mere end 80 lande. I 2021 udgjorde Uponors nettoomsætning ca. 1,3 mia. euro. Uponor Corporation har hovedsæde i Finland og er børsnoteret på Nasdaq Helsinki.

Uponor Infra-divisionen står for ca. 22 % af koncernens nettoomsætning. Uponor Infra leverer rørsystemer til spildevand og regnvand, trykrørsystemer, kloak- og afløbssystemer med mere, samt skræddersyede løsninger og projektydelser til kommuner, forsyningsselskaber og industri i Østersøregionen. Når fabrikken i Danmark er lukket, vil divisionen have produktionsanlæg i Finland, Sverige og Polen.