Forside Danmark Uniscrap flytter hovedsæde til Fredericia

Uniscrap flytter hovedsæde til Fredericia

DEL
Foto: Uniscrap A/S

Uniscrap A/S, der beskæftiger sig med genvinding af jern- og metalskrot, flytter hovesædet og administration fra Kolding til Fredericia. Det kom frem i går, da ADPs direktør Nils Skeby talte på ADPs konference på Christiansborg. Fredericia AVISEN har talt med Uniscrap A/S direktør, Thomas Christensen, der fortæller, hvorfor valget faldt på Fredericia. 

Fredericias placering på landkortet, moderne løsninger, samt et suverænt og professionelt samarbejde med ADP A/S er blandt årsagerne til Uniscrap A/S nu flytter virksomheden til Fredericia.

Thomas Christensend, CEO, Uniscrap A/S.
Foto: Uniscrap A/S

“Fredericia har en god placering i Danmark og Europa. Fredericias logistik er kort sagt, unik. Vi er tæt på motorvejen, jernbanen og havnen. Det giver, i forhold til vores forretning, en perfekt lokation,” siger Thomas Christensen og uddyber:

“Vi får samtidig et anlæg på havnen, hvilket giver os en lettere adgang til vores kunder og leverandører. Vi kan få produkter ind i Taulov, og efterfølgende fragte dem til haven, hvorfra vi kan nå hele verden. Det er fantastisk.” 

Hvorfor faldt valget på Fredericia?

“Udover de ting, jeg har nævnt med den perfekte geografi, så er det her blevet en realitet, fordi vi har haft en god dialog og et godt samarbejde med ADP. Vi har set på andre muligheder, men ADP var meget professionelle og lydhøre overfor vores ideer, tanker og visioner, derfor lukker vi vores afdeling i Kolding og flytter til Fredericia. 

Uniscrap A/S bygger på en 20.000 m2 stor grund i Taulov. 

HISTORIEN BAG UNISCRAP A/S

Uniscrap A/S blev grundlagt i 1858 af det daværende Petersen & Albeck A/S og fusionerede i 1978 med Joseph Levin & Co A/S, der blev grundlagt i 1866.

Disse to firmaer havde gennem generationer beskæftiget sig med genvinding af mange typer affald, og de skabte med fusionen en større dansk virksomhed med afdelinger over hele landet.

Idégrundlaget var genvinding af primært jern og metalskrot samt returpapir.

Med en målsætning om at være etableret i alle større danske byer voksede Unsicrap gennem opkøb
af flere virksomheder, og udviklede sig derved, til en af danmarks største aktører indenfor genvinding. 

Uniscrap foretog i 1993 den største enkeltstående investering, da virksomheden opbyggede et shredderanlæg i Kolding som dog i 2007 blev afløst af et endnu større anlæg på den nye skrotplads i Grenå. Anlægget i Grenå er nu frasolgt,idet Unsicrap A/S har valgt at fokusere på en anden teknologisk platform, der bedre imødekommer markedets ønsker. 

Uniscrap A/S var frem til 2006 ejet af miljøinvesteringsselskabet  Invest Miljø og er i dag ejet af kinesiske
Chiho Environmental Group

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/