Politi og brandvæsen blev lørdag eftermiddag klokken 15.45 tilkaldt til brand i en knallert i Sjællandsgade ved Jernbanegade i Fredericia. Brandårsagen vides ikke, men to unge drenge er blevet set løbe væk fra stedet.

– Om de unge mænd har noget med branden at gøre, vides endnu ikke, men de er set løbe væk fra stedet. Det drejer som om to unge drenge på omkring 16 år, omkring 170 cm høje og almindelige af bygning. Den ene havde brunt hår og den anden var rødhåret, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.