Forside Sport Unge rugbytalenter vandt sølv i Viking Cup

Unge rugbytalenter vandt sølv i Viking Cup

DEL
Foto: Jan Nielsen / Erritsø GIF Rugby.

Otte unge rugbytalenter fra Erritsø GIF har haft en fantastisk rugbyweekend i Göteborg. Der spillede de Viking Cup og mødte flere stærke udenlandske hold.

U16-talentholdet bestod af spillere fra Erritsø, Aarhus, Holstebro, Frederiksberg og svenske Enköbing. Talentholdet, som bærer navnet Rugby Alliance West, nåede helt til finalen. Den flotte anden plads blev en realitet efter finalenederlag til et stærkt walisisk skolehold.

De unge, der repræsenterede Erritsø GIF Rugby på talentholdet, var August Severinsen, Casper Honoré, Jens Kristian Andersen, Frederik Winum, Sebastian Guldager, Marcus Tounadre, Jonas Larsen og Frederik Zinther.

Undervejs i Viking Cup hentede de flotte sejre over Pingvin Trelleborg, Erikslund og Spartacus Göteborg, samt en klar semifinalesejr på 19 – 7 over Malmö. I finalen mødte de unge talenter Ysgol Penrhyn Dewi fra Wales. Helt fortjent hentede waliserne en finalesejr på 29 – 0. Da rugby er tæt på at være nationalsport i Wales, var udfaldet var ikke overraskende. Finalen blev i øvrigt live-streamet på Youtube. Det bevirkede, at spillernes familier, venner og mange rugbyfans kunne følge med.

En stolt U/16-træner i Erritsø GIF Rugby, Thomas Arvad Meier, udtaler oven på den flotte andenplads i Viking Cup:

”Vores unge U16-talenter tabte ganske vist finalen mod et dygtigt hold fra Wales. Men drengene spillede en virkelig flot turnering og byggede meget på deres spil.”

En lige så stolt ungdomsansvarlig og næstformand, Jan ”Bubsi” Nielsen, supplerer:

”Det har været fantastisk med vores U16-talenter, som nåede helt til finalen. Samtidig besejrede vores U12-hold alle de store klubber i Sverige.”

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL