På Ungdommens Hus er der i sommerens løb masser af aktiviteter, og det har fået en masse af byens unge til at komme ud at være aktive. Vi har talt med fire af dem.

Ungdommens Hus har dannet rammerne omkring flere af tiltagene i forbindelse med #sommerifredericia, og et af de arrangementer, som er blevet afholdt er Surf’N’ Burgers.

På terrassen var der sat supboards op. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Unge i alderen omkring ni til tretten år var forbi, og de hyggede sig fra klokken 16:00 og nogle timer frem. Løbehjulene blev fundet frem, og på terrassen sad folk og hyggede.

På skatearealet var gutterne Elias (12 år), Anton (12 år), Oscar (13 år) og Zacharias (13 år). De havde fundet musikken frem og kørte indimellem rundt og hyggede sig på løbehjulene.

“Det er fedt at komme her. Vi kommer her tit, og det er rigtig dejligt,” siger drengene enstemmigt, da vi talte med dem.

Også børn, der er yngre end Elias, Anton, Oscar og Zacharias er forbi Ungdommens hus. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Fælles for de fire drenge er, at de har skatet i de sidste et-to år, hvor de har benyttet sig af faciliteterne på Ungdommens Hus.

“Det er ærgerligt, at De Orange Haller ikke er her mere, men det her på Huset er rigtig fint også, men vi har fået fortalt, at der arbejdes på noget nyt,” siger Zacharias.

Det er ikke kun drenge, der kommer forbi og hygger sig. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Gaming er meget oppe i tiden, men sådan er det ikke for Elias, Anton, Oscar og Zacharias.

“Vi vil gerne udenfor og være og hygge os. Man møder en masse med samme interesser som os her, og så lærer man noget nyt,” forklarer Oscar.

Se her flere billeder:

1 KOMMENTAR

  1. Der var reporteren heldig.
    Jeg har været forbi dernede flere gange, det er sjældent der er nogle.
    Og banerne til skating og cykel jub bliver slet ikke brugt.
    Der sker ikke meget i byen.

Leave a Reply