Forside Fredericia Unge mennesker bortvist fra Madsby Legepark

Unge mennesker bortvist fra Madsby Legepark

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Unge mennesker skabte påstyr

I fredags klokken 16:00 blev Politiet kaldt til Madsby Legepark, da der var 6-7 personer, som generede parkens øvrige gæster. Parkens personale ville bortvise de pågældende unge, men de efterkom ikke ordren og derfor blev Politiet tilkaldt. Da Politiet kom blev de 6-7 personer, der er i alderen 14-16 år, bortvist uden problemer.

God stemning i nattelivet

Politiet har været massivt til stede i nattelivet i Fredericia henover påsken, men der har ikke været voldssager. Der berettes om, at der har været tilsyn på Old Irish Pub, Den Engelske Pub og Q-Tip.

Tre spiritusbilister

I påsken har der været skærpet fokus på spiritusbilister. I Fredericia er der i påsken blevet snuppet tre personer henholdsvis fredag, lørdag og søndag.

Indbrud i kælderrum

I lørdags klokken 09:22 har der været indbrud i et kælderrum på Indre Ringvej. En dørkarm er blevet brudt op, og der blev stjålet en ældre bærbar pc og et ældre spejlrefleks kamera.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL