Seks unge mænd fra Fredericia blev i nat snuppet på fersk gerning i bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro. Det var en bilist, der i nat havde anmeldt til Fyns Politi, at han havde set nogle unge mænd, som kravlede rundt på broen.

–  De gik stadig rundt, da vores patrulje ankom og fik dem ned fra broen. Mændene var selvfølgelig ikke tilkoblet sikkerhedsudstyr. Nu bliver de sigtet for ulovlig indtrængen, siger vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi til TV Fyn.

De unge mænd er i alderen 17-21 år.